Senest.dk Redaktion
Hvis du spiser med øjnene, har du den bedste chance for at tabe dig på Ozempic.
Et japansk forskerhold har fulgt 92 patienter med type 2-diabetes gennem deres første år på GLP-1-medicin og fundet, at virkningen afhænger markant af, hvorfor man spiser for meget. De, der reagerer kraftigt på synet og duften af mad, taber sig mest. De, der spiser for at dæmpe stress, sorg eller angst, får langt mindre ud af behandlingen.
Resultaterne er offentliggjort i Frontiers in Clinical Diabetes and Healthcare i september 2025 og er sidenhen blevet bredt omtalt internationalt. Studiet er ledet af professor Daisuke Yabe fra Kyoto Universitet og læge Takehiro Kato fra Gifu Universitet.
To slags overspisning, to forskellige resultater
Forskerne brugte et anerkendt psykologisk spørgeskema, Dutch Eating Behavior Questionnaire (DEBQ), der inddeler spiseadfærd i tre kategorier: ekstern spisning (reaktion på syn og lugt af mad), emotionel spisning (reaktion på følelser) og bevidst kostkontrol.
Hos deltagerne, hvis baseline-score for ekstern spisning var høj, faldt vægten mest. Det fald varede ved gennem hele studieperioden på 12 måneder. Den emotionelle spisning blev derimod kun dæmpet kortvarigt: efter tre måneder var scoren faldet, men ved målingen efter et år var den tilbage på udgangsniveau.
I gennemsnit tabte deltagerne 3,6 kilo, fra 80,3 til 76,7 kilo, mens deres langtidsblodsukker (HbA1c) faldt fra 8,2 til 7,0 procent. Gennemsnitsalderen var 58 år, og lidt over halvdelen var mænd.
Sådan finder du ud af, hvilken type spiser du er
Den eksterne spiser bliver tiltrukket af mad, der står fremme. Lugten fra et bageri, en åben slikpose på bordet eller en reklame for burger udløser trangen, uafhængigt af om man egentlig er sulten.
Den emotionelle spiser griber derimod ud efter mad som svar på en følelse. Stress på arbejdet, en skuffelse, en kedelig aften. Maden bruges som regulering af humøret snarere end som brændstof.
De fleste mennesker har lidt af begge dele, men ifølge forskerholdet er det balancen mellem dem, der ser ud til at afgøre, om en GLP-1-behandling rammer plet eller skuffer.
Hvorfor Ozempic ikke virker ens på alle
Forklaringen handler om, hvordan medicinen rent faktisk virker. GLP-1-receptoragonister, hvor semaglutid (det aktive stof i Ozempic og Wegovy fra danske Novo Nordisk) er det mest kendte, dæmper appetitten og forsinker mavetømningen. Den mekanisme rammer den fysiske sult og den umiddelbare trang, men ikke nødvendigvis det psykologiske behov bag trøstespisning.
“GLP-1-receptoragonister er effektive for personer, der oplever vægtøgning eller forhøjet blodsukker som følge af overspisning udløst af ydre stimuli. Til gengæld er effekten mindre, når emotionel spisning er hovedårsagen. Personer med markante emotionelle spisemønstre kan have brug for ekstra adfærdsmæssig eller psykologisk støtte,” forklarer Daisuke Yabe.
Andenforfatter Takehiro Kato peger på, at den slags overspisning kræver en anden tilgang. “En mulig forklaring er, at emotionel spisning i højere grad er påvirket af psykologiske faktorer, som GLP-1-behandling ikke nødvendigvis adresserer,” siger han.
Et skridt mod mere personlig behandling
Yabe understreger, at konklusionerne stadig er foreløbige. “Selv om vores studie peger på en mulig sammenhæng mellem ekstern spiseadfærd og behandlingsrespons på GLP-1-receptoragonister, er resultaterne foreløbige. Der er brug for mere evidens, før de kan tages i brug i klinisk praksis,” oplyser professoren.
Studiet er observationelt og dækker en relativt lille gruppe i én japansk region, og forskerne efterspørger større, randomiserede forsøg, før en spørgeskema-screening kan blive en fast del af forløbet hos lægen.
Hvis det viser sig at holde, kan en kort samtale om spisevaner blive lige så vigtig som blodprøven, inden en patient sættes i gang med Ozempic eller en lignende behandling.
