Senest.dk Redaktion
Ikke antallet af timer, men hvornår du går i seng kan afgøre dit hjertes fremtid.
Det er konklusionen i et nyt finsk studie, der har fulgt mere end 3.000 mennesker i over ti år. Personer i 40’erne med svingende sengetider havde omkring dobbelt så høj risiko for at få et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen, hvis de samtidig sov mindre end otte timer.
Forskerne bag undersøgelsen har for første gang adskilt betydningen af tidspunktet for sengetid, opvågning og midten af søvnen. Det er især variationen i sengetid, der hænger sammen med alvorlige hjertesygdomme. Hvornår man står op, ser ikke ud til at have samme betydning.
Studiet er gennemført af forskere ved Universitetet i Oulu i Finland og publiceret i tidsskriftet BMC Cardiovascular Disorders.
Aktivitetsmåler afslørede søvnrytmen
Deltagerne kommer alle fra Northern Finland Birth Cohort 1966, en kohorte af personer født i Nordfinland samme år. I 2012 til 2014, da de var 46 år, bar 3.231 af dem en aktivitetsmåler i en uge. Måleren registrerede objektivt, hvornår de gik i seng, hvornår de stod op, og hvor lang tid de tilbragte i sengen.
Forskellen mellem de to grupper var markant. Personer i gruppen med uregelmæssige sengetider svingede i gennemsnit 108 minutter fra dag til dag, skriver ScienceAlert. I gruppen med regelmæssige sengetider lå udsvinget på blot 33 minutter.
Over de følgende ti år blev der registreret 128 alvorlige hjertehændelser blandt deltagerne, herunder hjerteanfald, slagtilfælde og hjertedødsfald. Blandt dem der sov mindre end otte timer, havde de med uregelmæssige sengetider en risiko på det dobbelte sammenlignet med de regelmæssige sovere. Risikoforholdet blev opgjort til 2,01 og var statistisk signifikant.
Otte timer beskytter mod kaos
Et af de mere overraskende fund er, at den øgede risiko forsvinder, hvis man når over otte timers søvn. Hos deltagere med længere søvn var der ingen tydelig sammenhæng mellem uregelmæssige sengetider og hjertesygdom.
Det tyder på, at tilstrækkelig søvn til en vis grad kan kompensere for en kaotisk rytme. Omvendt rammes kortsovere ekstra hårdt, når deres døgnrytme samtidig flytter sig fra dag til dag.
Postdoc-forsker Laura Nauha, der har ledet undersøgelsen, peger på, at rutinen omkring sengetid er noget af det mest håndgribelige, man selv kan justere.
“Vores fund tyder på, at netop regelmæssigheden af sengetiden kan være vigtig for hjertesundheden,” siger hun i en pressemeddelelse fra Universitetet i Oulu.
“At holde en regelmæssig søvnplan er en faktor, som de fleste af os kan påvirke,” tilføjer hun.
Døgnrytmen som risikofaktor
Forskerne fremhæver, at en stabil sengetid sandsynligvis afspejler et mere forudsigeligt liv generelt, hvor måltider, motion og lys følger faste mønstre. Det kan være den underliggende mekanisme, der beskytter hjertet.
Studiet er observationelt og kan ikke alene bevise årsag og virkning, men resultaterne blev bibeholdt, efter forskerne tog højde for blandt andet blodtryk, køn og fysisk aktivitet. Søvnen blev dog kun målt i en enkelt uge, hvilket forfatterne selv peger på som en begrænsning.
For den enkelte er budskabet alligevel forholdsvis enkelt. Gå i seng nogenlunde samme tid hver aften, og sørg for nok timer. Det koster ingenting og kan ifølge forskerne være et af de mest oversete værktøjer i forebyggelsen af hjertesygdom.
