Senest.dk Redaktion
Hver 10 procents stigning i ultraforarbejdet kost gav målbart dårligere opmærksomhed og højere demensrisiko, viser nyt australsk studie.
Selv folk der i øvrigt spiser sundt, slap ikke fri. Forskere fra Monash University i Australien har fulgt 2.192 demensfri voksne mellem 40 og 70 år og koblet deres kostvaner sammen med opmærksomhedstests og en standardiseret demensscore.
Resultatet: hver gang andelen af ultraforarbejdet mad i kosten steg med 10 procent, faldt deltagernes opmærksomhedsscore med 0,05 point, mens den beregnede demensrisiko steg med 0,24 point. Middelhavskost beskyttede ikke mod effekten. Studiet er publiceret den 23. april 2026 i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia: Diagnosis, Assessment & Disease Monitoring.
“For hver 10 procents stigning i ultraforarbejdet mad så vi et tydeligt og målbart fald i evnen til at fokusere,” siger førsteforfatter Barbara Cardoso fra Monash University ifølge en pressemeddelelse via EurekAlert. Hun beskriver omfanget i et nemt regnestykke: “En 10 procents stigning svarer nogenlunde til at lægge en almindelig pose chips oven i den daglige kost.”
Hvad er ultraforarbejdet mad egentlig
Begrebet stammer fra den brasilianske NOVA-klassifikation og dækker industrielt fremstillede produkter med mange ingredienser, hvoraf flere sjældent findes i et hjemmekøkken: emulgatorer, smagsforstærkere, kunstige farvestoffer og konserveringsmidler. Typiske eksempler er sodavand, chips, færdigretter, kiks, slik, morgenmadscerealer, frugtyoghurt og industrielt skinkepålæg.
I det australske studie udgjorde ultraforarbejdet mad cirka 41 procent af deltagernes daglige energiindtag, tæt på det nationale gennemsnit på 42 procent. Deltagerne gennemgik kognitive tests for opmærksomhed, hukommelse og processeringshastighed, og deres demensrisiko blev udregnet via den anerkendte CAIDE-score.
Selve forarbejdningen ser ud til at være problemet
Sammenhængen forsvandt ikke, selv når forskerne tog højde for, hvor godt deltagerne i øvrigt fulgte en middelhavskost. Det peger på, at problemet ikke alene handler om manglende grønt og fisk, men også om selve den industrielle bearbejdning. “Ultraforarbejdning af mad ødelægger ofte fødevarens naturlige struktur og tilfører potentielt skadelige stoffer som kunstige tilsætningsstoffer eller forarbejdningskemikalier,” forklarer Cardoso til ScienceAlert.
Studiet fandt ingen direkte kobling mellem ultraforarbejdet mad og hukommelse. Opmærksomheden er til gengæld grundlaget for både indlæring og problemløsning, og det er især den, der ser ud til at lide skade.
Konkrete byttehandler i hverdagen
Hjemme i Danmark er signalerne mere nuancerede. Fødevarestyrelsen advarer ikke generelt mod ultraforarbejdet mad, men understreger i en pressemeddelelse fra maj 2025, at især sodavand, slik og forarbejdet pålæg er forbundet med negative sundhedseffekter, mens for eksempel rugbrød og visse færdigretter også er forarbejdede, men ernæringsmæssigt fornuftige.
I praksis ligger de mest oplagte ombytninger i de søde og salte snacks. En pose chips kan blive til en håndfuld nødder, en sodavand til danskvand med citron, og industrielle kiks eller frugtyoghurt kan erstattes af frisk frugt med naturel yoghurt. En frossen pizza kan udskiftes med en hjemmebagt på fuldkornsbund, og skinkepålægget kan byttes ud med æg, ost eller en skive kogt kylling.
Studiet er observationelt og kan ikke alene bevise årsag og virkning, men det føjer sig til en voksende række forskningsresultater, der peger samme vej: jo mere af kosten der kommer fra industrielt fremstillede produkter, desto større er den biologiske pris, også for hjernen.
