Senest.dk Redaktion
Fem velkendte sunde kostmønstre forlænger livet med 1,5 til 3 år, og effekten holder selv hos personer med dårlige levetids-gener.
Det viser et nyt studie i tidsskriftet Science Advances, hvor forskere har fulgt 103.649 briter i godt ti år og registreret 4.314 dødsfald undervejs. I studiets abstract konkluderer forskerne, at de mest disciplinerede sunde spisere lever målbart længere end dem med den ringeste kost.
For mænd på 45 år gav den øverste femtedel af kosten 1,9 til 3,0 ekstra leveår sammenlignet med den nederste femtedel. For kvinder var spændet 1,5 til 2,3 år.
Fem mønstre, ét fællestræk
Forskerne testede fem kendte kostmønstre. Det drejer sig om Alternate Healthy Eating Index, Alternate Mediterranean Diet (AMED), Healthful Plant-Based Diet Index, DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension) og Diabetes Risk Reduction Diet (DRRD). Alle fem var forbundet med lavere dødelighed og længere liv. Størst gevinst gav DRRD for mænd, mens den middelhavsinspirerede AMED toppede listen for kvinder.
Seniorforfatter Liangkai Chen, lektor ved Huazhong University of Science and Technology, siger til Scientific American, at “hemmeligheden bag en kost, der forlænger livet, handler ikke om at finde én magisk formel”.
Pointen bakkes op af ernæringsprofessor emerita Marion Nestle fra New York University, der over for samme magasin konstaterer, at “studiet bekræfter også, at der findes mange måder at spise sundt på, og de virker alle sammen”.
Fiber trækker mest, sukkervand mest fra
Da forskerne kiggede på de enkelte fødevaregrupper på tværs af de fem kostmønstre, sprang to elementer i øjnene. Højt indtag af kostfiber var det enkelte forhold, der hang stærkest sammen med lavere dødelighed. Sukkerholdige sodavand og andre søde drikke havde den modsatte og kraftigste negative effekt.
Det er et mønster, der gentager sig på tværs af populationsstudier, men sjældent er det dokumenteret så skarpt med så stor en gruppe og så lang en opfølgning.
Generne får ikke det sidste ord
En central del af analysen var en såkaldt polygen risikoscore, der vurderer den enkeltes genetiske disposition for et langt liv. Deltagere med høj score havde 15 procent lavere risiko for at dø i opfølgningsperioden end deltagere med lav score.
Men da forskerne lagde kosten oven på det genetiske billede, forsvandt effekten af kosten ikke. Den holdt på tværs af genetiske grupper, og hos personer med dårlige levetids-gener var den relative gevinst af en sund kost faktisk lidt større.
Chen formulerer det over for det internationale magasin Science Illustrated sådan, at “selv hvis du ikke er født med den bedste disposition, kan din madlavning udligne noget af risikoen”.
Forbehold ved tallene
Studiet er observationelt og kan ikke bevise direkte årsagssammenhæng. Deltagernes kost blev opgjort via mindst to dages erindring om, hvad de havde spist, hvilket lægger en vis usikkerhed på de eksakte tal. Forskerne understreger dog selv, at de fundne sammenhænge er statistisk robuste, og at konklusionen er enkel: vægt på plantebaseret mad, fuldkorn og fibre, samt færre sukkerholdige drikke, er knyttet til længere liv hos langt de fleste.
“`
