En kvinde, der var i fuld gang med at træne i fitnesscenteret, begyndte at udføre en helt unik øvelse – men det var årsagen til øvelsen, der fik alles hjerter til at smelte.
I en TikTok-video delt af @t_klecan løfter Taylor Klecan en vægtskive i fitnesscenteret og holder den fladt i håndfladen ud til siden. Den anden arm strækker hun frem, som om hun styrer et rat.
Denne øvelse er ikke noget, man ser ofte i et fitnesscenter, og derfor blev mange seere forvirrede – indtil næste klip afslørede, hvorfor hun havde valgt netop denne øvelse.
I den næste del af videoen ser man Klecan køre i sin lastbil med sin hund på bagsædet. Hun strækker armen ud med håndfladen opad, præcis som hun gjorde i fitnesscenteret. Hendes hund, Willow Jane, lægger straks sit hoved i hendes håndflade.
Så gik det op for alle – hun træner for at kunne være hovedpude for sin elskede hund, som det amerikanske medie Newsweek skriver.
Klecan fortalte til Newsweek, at hun skønner, at Willow Janes hoved vejer omkring fem pund (ca. 2,3 kg), men at det føles tungere, og derfor er styrketræning nødvendig for at kunne holde til det.
"Jeg er bare glad for, at hun ikke bliver liggende så længe ad gangen," sagde Klecan.
Klecan er efterhånden vant til, at Willow Jane bruger hende som støtte. Dette har hunden gjort, siden Klecan og hendes forlovede fandt hende som en herreløs hund på gaden i Charleston, South Carolina.
"Hun har hvilet sit hoved på noget, siden hun var hvalp – enten i min hånd i bilen eller på ryglænet af sofaen, når hun kigger ud af vinduet. Nogle gange bruger hun også vores skuldre som støtte i bilen," forklarede hun.
Og hvis en skulder ikke er nok, bruger Willow Jane endda Klecans forlovede hoved som hvilested, selvom hun ikke altid får lov til at gøre det så længe.
Flere TikTok-brugere kunne ikke få nok af Klecans dedikation til at træne for sin hunds skyld. Kort tid efter videoens deling havde den fået 824.700 visninger og 171.100 likes, og seerne kaldte det "det sødeste nogensinde."
"Træner de muskler, der virkelig betyder noget," skrev en bruger.
"Når de bare dumper hele hovedets vægt i din hånd, og du vil være stærk nok til dem, fordi du ikke vil skuffe dem," kommenterede en anden.
"Jeg skal lige have antal gentagelser og sæt, tak," skrev en tredje, som også var klar til at træne for sin hunds skyld.