Vandet løb ned ad hundenes pels og dryppede ned på gulvet.
Det var ikke lige den velkomst, som hundeejeren Jay Becerra fra Arizona havde forventet, da han vendte hjem.
Hans to unge, sorte labradorhunde, Smokey og Remus, logrede begge med halen, men Jay kunne ikke forstå, hvordan de begge kunne være helt gennemblødte.
Han og hans kone Laurie besluttede derfor at tage et kig på familiens overvågningskamera, som filmer ned i baghaven, hvor hundene opholder sig, når de er alene hjemme.
Og hurtigt blev det klart, hvad der var sket.
Smokey, den ene hund, var faldet i poolen og kunne ikke svømme særlig godt.

Foto: Privat

Foto: Privat
Remus, den anden hund, forsøgte at vise Smokey, hvor trinene til at komme op var, men da Smokey ikke kunne finde ud af at kravle op selv, hoppede Remus i vandet og hjalp sin ven op af bassinet.
"Smokey plejer bare at sidde ved kanten af poolen, han har nemlig været ude for det før, og min søn har vist ham, hvor trinene er," fortæller Jay Becerra og forklarer, at Remus er deres datters hund, som de passede midlertidigt og som må have brudt gennem det normalt sikre hegn omkring poolen.
Filmklippet af den imponerende redning er siden blevet delt tusindvis af gange på Facebook.