Sebastian Juul
Forskere advarer om, at dommedag rykker hastigt nærmere.
Tankerne om verdens undergang har altid fascineret mennesket.
Krige, sygdomme og klimaforandringer har gentagne gange styrket frygten for, at alt en dag kan ende brat.
For mere end 60 år siden mente en gruppe forskere endda, at de kunne forudsige en præcis slutdato.
Ifølge deres matematiske model var tiden ved at løbe ud, og dommedagen var sat på kalenderen.
I 1960 offentliggjorde forskerne Heinz von Foerster, Patricia M. Mora og Lawrence W. Amiot en opsigtsvækkende analyse ved University of Illinois, som fik stor opmærksomhed.
De undersøgte verdens befolkningstal over de sidste 2000 år og opdagede et mønster, der bekymrede dem.
Befolkningen voksede ikke bare – den voksede hurtigere og hurtigere.
En dato, der sendte kuldegysninger ned ad ryggen
Denne udvikling kulminerede i en beregning, som tiltrak sig stor opmærksomhed.
Ifølge deres model ville verdens befolkning nå et punkt, hvor væksten ikke længere kunne fortsætte.
I deres beregning betød det, at systemet ville kollapsere fredag den 13. november 2026 – ikke symbolsk, men meget konkret.
Selvom teknologiske fremskridt havde forhindret sult og kollaps i generationer, mente forskerne, at grænsen snart ville være nået.
I deres studie skrev de, at menneskeheden ikke ville dø af sult, men snarere blive presset til undergang af sin egen vækst.
På det tidspunkt virkede frygten ikke helt urealistisk. Verdens befolkning var næsten fordoblet på bare 60 år.
Fra 1900 til 1960 steg befolkningstallet fra 1,6 til 3 milliarder, selv efter to ødelæggende verdenskrige.
En anderledes virkelighed
I dag, tættere på den dato forskerne forudså, er vi stadig her.
Verdens befolkning har vokset sig større, og ligger nu på omkring 8,2 milliarder, men væksten er blevet langsommere.
Ifølge FN er væksten aftaget, og prognoserne viser, at befolkningstallet vil nå sit højeste i 2080’erne med cirka 10,3 milliarder, hvorefter det vil begynde at falde.
Årsagen er især, at kvinder i mange af de mest folkerige lande får færre børn.
Den uendelige, eksponentielle vækst, som forskerne frygtede, blev aldrig en realitet.
Langt ude i fremtiden venter andre dommedage
Nyere forskning peger på helt andre tidsrammer.
Japanske forskere fra Toho University har i samarbejde med NASA undersøgt Jordens fremtid i relation til Solens udvikling.
Ifølge deres beregninger vil Jorden først blive ubeboelig om mere end en milliard år, når Solen langsomt gør planeten for varm til liv.
Havene vil fordampe, atmosfæren forsvinde, og selv de mest hårdføre mikroorganismer vil bukke under.
Menneskeheden vil næppe være til stede for at opleve dette.
