Chloe sagde fra til firmafesten: Nu kræver hun over 2 millioner i erstatning

11/07/2025 08:13

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
En upassende behandling har medført at den 26-årige kvinde nu søger vildt erstatningsbeløb

Andre læser også

Det, der startede som en festlig aften med musik, gratis drinks og ferieglæde, endte brat med smerte, blod og et erstatningskrav på 2,2 millioner kroner.

26-årige Chloe Hewitt, der arbejder som eventsmanager, deltog i en firmatur arrangeret af Herbalife på det eksklusive Paradis Hotel på Mauritius. Under en afslutningsfest i juni 2022 blev hun uventet kastet i swimmingpoolen af berusede kollegaer.

Første gang blev episoden mødt med latter – men anden gang fik alvoren overtaget. Iført festkjole og make-up ramte Chloe noget skarpt i bunden af poolen, hvilket resulterede i en alvorlig fodskade. Hun fik senere konstateret nerveskader, der har krævet to operationer og langvarig genoptræning, ifølge avisen The Sun.

"Jeg var drivvåd, stadig i make-up og festtøj, og bad dem stoppe. Alligevel kastede de mig i igen, og denne gang skar jeg mig på noget i bunden," forklarer Chloe i sine retsudtalelser.

Hun har nu lagt sag an mod Herbalife Europe Ltd. og kræver erstatning med begrundelsen, at der manglede nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Hendes advokat fremhæver, at festen blev afholdt uden sikkerhedspersonale, og at der blev serveret alkohol i glas tæt ved poolområdet.

Herbalife afviser ethvert ansvar. Ifølge firmaet var Chloe ikke længere på arbejde, da ulykken fandt sted, og de understreger, at deres distributører opererer som selvstændige. Desuden hævder de, at festen officielt sluttede ved midnat.

Sagen er endnu ikke blevet behandlet i retten, men kan ende i High Court i London, hvis parterne ikke når til en forligsaftale.