Sundt fedt er ikke bare sundt fedt: Forskning afslører, at denne ubalance kan øge risikoen for tidlig død

21/06/2024 20:20

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Sundhed er kompleks, og det må denne her undersøgelse siges at understrege!

Mest læste i dag

Gentagne gange har vi fået at vide, at det er vigtigt at prioritere indtagelsen af sunde fedtsyrer gennem vores kost.

Det er velkendt, at det er afgørende at sikre tilstrækkelige mængder af omega-3, da det gavnes både hjernen og hjertet.

Nu viser en ny undersøgelse, at dette måske er endnu vigtigere end tidligere antaget, ifølge CNN.

Ubala​nce mellem omega-3 og omega-6

Forskningen indikerer, at en ubalance mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer i kroppen kan øge risikoen for tidlig død. Yuchen Zhang, hovedforfatteren af studiet, forklarer dette.

Omega-3 fedtsyrer forekommer naturligt i fed fisk som laks samt i nødder som valnødder.

Uden at gå for dybt ind i tekniske detaljer består omega-3 primært af tre specifikke syrer, som kroppen skal kunne absorbere fuldt ud for at få gavn af omega-3-indtaget.

Omega-6 fedtsyrer fås fra andre fødevarer, og vestlig kost indeholder generelt langt mere af disse fedtsyrer.

Ifølge Zhang er forholdet mellem de to fedtsyrer ofte så højt som 20:1 til fordel for omega-6, hvilket synes at have betydelige negative konsekvenser for vores sundhed.

Øget dødelighed

Forskerne analyserede sundhedsdata fra mere end 85.000 personer og bad dem udfylde spørgeskemaer om deres kostvaner.

Undersøgelsen startede i slutningen af 2010'erne, og efter næsten 13 år med utallige opfølgninger er resultaterne nu klare:

Deltagere med den højeste ratio af omega-6 til omega-3 havde en 26% højere risiko for tidlig død generelt.

Desuden havde de en 14% større risiko for at dø af kræft og en 31% større risiko for at dø af hjerteproblemer.

Forskningen viste specifikt, at høje niveauer af både omega-6 og omega-3 i blodet synes at mindske risikoen for tidlig død, men omega-3 havde den mest beskyttende effekt.

Samlet set konkluderede forskerne, at jo større ubalancen mellem omega-6 og omega-3 er, jo større skade kan det forvolde på kroppen (særligt hvis omega-6 dominerer i blodet).

Forskerne påpeger, at tidligere forskning har haft blandede resultater, og at disse resultater derfor bør ses som et øjebliksbillede. Men med så mange deltagere og over så lang tid tyder noget på, at vi bør være opmærksomme på at undgå for høje niveauer af omega-6 i forhold til omega-3.