DNA fra 457 koalaer afslører en chokerende hemmelighed: De var tæt på at forsvinde for 100.000 år siden – og det var ikke menneskers skyld

Herhjemme fylder klimaforandringer mere og mere i debatten, og netop klimaet spiller hovedrollen i en opdagelse på den anden side af kloden. Koalaen, et af verdens mest elskede dyr, var nemlig snublende tæt på at uddø for omkring 100.000 år siden – længe før det første menneske satte fod i Australien.

Det viser en stor genom-undersøgelse fra University of Sydney og Texas A&M University, som har kortlagt DNA fra 457 koalaer på tværs af arten. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Molecular Biology and Evolution.

Konklusionen skriver historien om. Alt det, vi troede vi vidste om koalaens tilbagegang, peger normalt på mennesket. Men kollapset begyndte, før mennesket overhovedet var ankommet.

Bestanden brød sammen under istiden

Ifølge forskerne begyndte den store tilbagegang for cirka 100.000 år siden, og bestanden nåede sit absolutte lavpunkt for omkring 60.000 år siden – midt under den seneste istid. Til sammenligning menes de første mennesker at være kommet til Australien for omkring 65.000 år siden.

Årsagen var ikke jagt eller rydning af skov, men et koldere og tørrere klima. Da kontinentet tørrede ud, blev de vestlige koalaer skåret fra de østlige, og kun en lille rest-bestand i øst overlevede. Fra den gruppe stammer alle nulevende koalaer.

For at nå så langt tilbage målte holdet, hvor hurtigt nye genetiske ændringer opstår hos koalaen. Mutationsraten viste sig at være omkring halvt så høj som hos mennesker, og den fungerede som et slags molekylært ur.

“Ved at beregne mutationsraten hos nutidens koala-bestande kan vi anslå og bygge den genetiske tidslinje baglæns helt tilbage til 100.000 år siden og få et glimt af den genetiske mangfoldighed og størrelsen på fortidens koala-bestande,” forklarer ph.d.-studerende Toby Kovacs, der har ledet studiet, i en meddelelse fra University of Sydney.

Fossiler alene rækker ikke så langt tilbage. “Fossil-fund er for sparsomme til, at vi kan vide præcis, hvor store koala-bestandene var for 100.000 år siden, så deres genomer giver afgørende spor til deres evolutionære historie,” siger Kovacs.

Fem bestande langs østkysten

Da istiden slap sit tag, kom koalaerne langsomt tilbage. I perioden mellem 16.500 og 6.000 år siden delte den overlevende østlige bestand sig i fem genetisk adskilte grupper langs Australiens østkyst, oplyser University of Sydney.

At koalaen har været igennem dramatiske op- og nedture før, ændrer dog ikke på den situation, dyret står i i dag. Siden 2022 har koalaen været listet som truet i delstaterne Queensland og New South Wales samt i hovedstadsområdet Australian Capital Territory.

Og her er det netop mennesket, der er problemet. Rydning af skov, byudvikling, skovbrande og sygdom presser bestanden, oplyser forskerne. Fortidens klimakollaps frikender med andre ord ikke nutidens trusler – dem har mennesket selv skabt.

Til gengæld kan den nye viden blive et redskab. Ved at følge bestandenes genetiske sundhed kan naturforvaltere gribe ind tidligt, før en bestand bliver så lille, at indavl og tab af genetisk mangfoldighed sætter ind.

“At forstå, hvordan koala-bestande reagerede på tidligere tilbagegange og genrejsninger, kan hjælpe med at guide de videnskabsbaserede beskyttelsesstrategier, der er nødvendige for at beskytte arten i fremtiden,” siger Kovacs.