Arkæologerne åbnede 18 forseglede grave i Egypten og fandt noget ingen havde forventet: tynde guldplader i de dødes munde

De fleste af os har på et tidspunkt lagt en blomst eller en lille hilsen med i en kiste. For omkring 2.000 år siden lagde man ved den egyptiske middelhavskyst noget helt andet med den døde: rent guld, placeret direkte i munden.

Nogle af gravkamrene havde stået forseglet siden oldtiden, da arkæologerne åbnede dem. Bag de tunge stenplader lå de døde næsten urørt, og i flere af mundene lå et tyndt stykke guld.

Fundet stammer fra Marina el-Alamein på Egyptens nordkyst, cirka 300 kilometer fra Kairo, hvor den græsk-romerske havneby Leukaspis engang lå. En egyptisk arkæologisk mission har udgravet 18 grave fra den ptolemæiske og romerske periode, oplyste landets turisme- og oldtidsministerium i begyndelsen af juli.

I alt fandt arkæologerne 24 tynde guldfolier lagt i de dødes munde. Et af stykkerne var formet som Horus-øjet, et af de vigtigste beskyttelsessymboler i det gamle Egypten.

Guldet skulle give de døde en stemme

Guldtungerne er “symbolske gravamuletter, der skulle give den døde evnen til at tale i efterlivet,” forklarer Hesham Hussein fra oldtidsministeriet ifølge Archaeology. Der er tale om sjældne fund fra den ptolemæiske og romerske periode.

Troen var, at den døde havde brug for netop stemmen for at kunne tale foran guderne i dødsriget. Uden den kunne sjælen hverken forsvare sig eller fremsige de hellige formler, der åbnede vejen til efterlivet.

Kamre urørt i to årtusinder

De 18 grave fordelte sig på 11 klippehugne kamre, gravet ned til en gennemsnitlig dybde på otte meter, og syv fritstående grave af kalksten. Flere af kamrene var så velbevarede, at indgangene stadig sad forseglet af de oprindelige stenplader, hvilket havde beskyttet indholdet i over 2.000 år.

Blandt fundene var en 2,5 meter lang granitsarkofag, hvis låg stadig sad forseglet, som det havde gjort siden oldtiden. Arkæologerne stødte også på rester af en sfinks-statue i stuk, et tegn på at de egyptiske religiøse og kunstneriske traditioner holdt stand, selv i en by dybt præget af græsk og romersk kultur.

Fundet er “en vigtig videnskabelig og arkæologisk landvinding, der uddyber forståelsen af den kulturelle identitet hos byens gamle indbyggere,” sagde turisme- og oldtidsminister Sherif Fathy. Leukaspis blev i sin tid omtalt af den græske geograf Strabon, og byen var i århundreder et vigtigt knudepunkt for handel og kultur ved Middelhavet.

Marina el-Alamein har været under udgravning siden 1986. Med de nye grave er der nu fundet i alt 44 på stedet.