Tidligere Gasolin-medlem giver unikt indblik: Én fælles hobby var vigtigere for bandet end musikken

07/09/2023 09:25

|

Nicolai Haugsted

Foto: Jørgen Angel/Ritzau Scanpix
Franz Beckerlee afslører speciel fællesinteresse bandmedlemmerne delte med hinanden.

Mest læste i dag

'Rabalderstræde', 'Langebro', 'This Is My Life', 'Kvinde Min', og mange mange flere.

Det er svært at pege på en dansk musikgruppe der har efterladt et større indtryk i dansk populærkultur, end hele Danmarks rockorkester Gasolin. Med platinsolgte plader, skrigende fans og sågar det første danske band til at kunne agere hovednavn i en udsolgt koncert i Parken, så har Gasolin opnået en legendestatus uden lige.

Og forståeligt nok var rejsen til succesen brolagt med hårdt arbejde og lange nætter i øvelokalet.

I et interview med B.T. kan bandets tidligere guitarist Franz Beckerlee nu give et unikt indblik i drengenes traditionelle ritualer i øvelokalet.

Den tidligere 'spillemand på strengelegen' kan blandt andet fortælle om, hvordan Gasolin ville mødes i øvelokalet om morgenen, og først tage en pause når det blev tid til aftensmad - for derefter at samle instrumenterne op igen til sent ud på aftenen.

Men det var ikke blot musikken de garvede herrer delte af interesser. De havde nemlig alle en fælles litterær interesse, der kunne få dem til at forlade de lydtætte lokaler og begive sig ud i virkeligheden igen.

– Den eneste gang, hvor vi holdt fri og ikke gik ned og øvede, det var, når der kom et nyt ‘Tintin’-hæfte, fordi vi var allesammen svorne ‘Tintin’-fans, fortæller den smilende Beckerlee med nostalgi i øjnene.

Til trods for bandets opløsning i 70'erne, så lever Gasolins musik for evigt blandt danskerne, der stadig den dag synger med på de kendte sange.