Jesper Bengtson
Et lille pelsklædt dyr har i århundreder stået for noget, de fleste helst vil undgå at møde i mørket.
Tænk på den et øjeblik. Et dyr der hverken er mus eller fugl, men på en måde begge dele. Som vågner når vi går i seng, og flyver lydløst gennem natten styret af en radar, vi ikke selv kan høre.
Der er noget ved den kombination, der har gjort mennesker urolige i tusinder af år. Og netop nu, hvor flagermus-pynt hænger i butikkerne overalt, er det værd at spørge hvorfor.
Svaret rækker langt tilbage. Det skriver den danske leksikonartikel på lex.dk, der samler trådene i flagermusens dystre ry.
Allerede i Mosebøgerne bliver flagermusen regnet blandt de urene dyr. Den tyste natteflyven og det sære udseende knyttede den tidligt til død, overtro og uhygge.
I middelalderen blev det for alvor sort. Her koblede man flagermusen sammen med Djævelen og med heksekunst. Satan selv blev gang på gang afbildet med vinger, der ikke tilhørte en engel, men en flagermus.
Også kunsten greb billedet. Den spanske maler Goya brugte flagermusen i værket “Fornuftens søvn”, hvor dyret står for melankoli og sindssyge. Når fornuften sover, kommer de mørke væsner frem.
Siden kom vampyrerne, hævnen og frygten oveni. Og selv Batman, maskeret helt i hætte og kappe, har taget navn efter netop det dyr, folk engang krøb sammen for.
Men der findes ét sted, hvor flagermusen betyder det stik modsatte.
I Kina er den nemlig et lykketegn. Det kinesiske ord for flagermus, “fu”, lyder præcis som ordet for lykke og velstand. Derfor pryder flagermusen til kinesiske øjne ikke gys, men held og fremgang.
Så mens flagermusen i oktober hænger som symbol på alt det uhyggelige herhjemme, kan det samme lille dyr et andet sted i verden være det bedste, man kan ønske sig.
