Mobning er desværre stadig udbredt.
En, der har været udsat for mobning som barn, er 25-årige Austin Shifflet fra USA. Han blev ofte kaldt "fede" eller "tykke" af sine klassekammerater, fordi han var større end de fleste af dem.
Det skriver Delbart.
Som ung spiste Austin meget fastfood og drak sodavand, hvilket førte til svær overvægt og gjorde ham til et oplagt mobbeoffer.
- I mine teenageår begyndte jeg at skifte sport ud med videospil og fastfood, det var da min vægt kom ud af kontrol, har Austin fortalt i tv-programmet The Doctors.
Da han en dag stod på en vægt hos en ven og så, at den viste 147 kilo, blev han sønderknust og vidste, at han var nødt til at lave forandringer i sit liv.
Austin besluttede at tage kontrol over sit liv og begyndte at spise sundere eller træne.
Han har nu tabt sig og vejer halvt så meget som før. Han arbejder nu som fotomodel og optræder i flere tv-programmer for at fortælle om sit vægttab.
Med livsstilsændringerne er hans sociale liv også forbedret, og han bliver endda kontaktet af de, der mobbede ham, om tips til kost og træning.
Austin er fast besluttet på at nå sine mål, herunder at blive sportslæge, og han opfordrer andre til at lære at acceptere modgang.
- Jeg vil fortælle andre, at de skal lære at acceptere modgang. Jeg har fejlet mange gange, men du kan ikke give op. Jeg tog ikke så meget på over en nat, og jeg tabte mig heller ikke så meget over en nat, siger han ifølge Mirror.