Sebastian Juul
Mens præsidenten taler om sikkerhed, tæller andre potentielle gevinster.
Når Donald Trump omtaler Grønland, understreger han konsekvent, at det drejer sig om USA’s nationale sikkerhed.
Men ser man nærmere på de økonomiske interesser omkring præsidenten, tegner der sig et bredere billede, hvor især den amerikanske tech-elite har fået øjnene op for verdens største ø.
Siden Trump første gang fremførte idéen om et amerikansk ejerskab af Grønland, har flere af verdens mest magtfulde mænd investeret i øens naturressourcer.
Jeff Bezos, Bill Gates og Mark Zuckerberg har gennem mineselskabet Kobold Metals investeret i udvindingen af sjældne jordarter, og siden 2022 har også OpenAI-direktør Sam Altman kastet sig over samme muligheder.
De eftertragtede mineraler spiller en central rolle i produktionen af elbiler, kunstig intelligens og moderne forsvarsteknologi.
Sikkerhed og økonomi
Marc Jacobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, peger på, at der er klare økonomiske incitamenter bag den politiske retorik.
“Hvor stor den økonomiske gevinst er, er svært at kvantificere, men det er tydeligt, at det for nogle af disse aktører ville være en stor fordel, hvis USA fik lettere adgang til Grønland,” siger han.
Trump-administrationen har åbent fremhævet Grønlands undergrund som strategisk vigtig, med målet om at reducere afhængigheden af Kina, som i øjeblikket dominerer markedet for sjældne jordarter.
Denne ambition deles af mange i tech-industrien, som er stærkt afhængige af stabile leverancer af råstoffer.
Det skriver TV2.
Donationer og indflydelse
En analyse fra The Guardian har tidligere afsløret, at tech-milliardærer, mineinvestorer og andre erhvervsfolk med interesser i Grønland bidrog med mindst 243 millioner dollar til Trumps valgkamp i 2024.
Flere af disse personer var også til stede ved præsidentens indsættelse, hvor de blev placeret blandt de mest prominente gæster.
Ifølge den økonomiske tænketank Groundwork Collaborative skaber dette et lukket kredsløb, hvor politisk indflydelse og økonomiske interesser gensidigt forstærker hinanden.
Grønland som fremtidens centrum
Ud over mineralerne er Grønland også interessant som potentielt sted for datacentre.
Den teknologiske udvikling har øget behovet for store mængder energi og plads, og her giver Grønlands kolde klima og store arealer en betydelig fordel.
Køling udgør en væsentlig del af omkostningerne ved datacentre, og Grønland tilbyder unikke muligheder på dette område.
Interessen stopper dog ikke her. Visioner om højteknologiske fristeder med minimale reguleringer har også fremhævet Grønland som en potentiel destination.
Sammenfattende er Grønland blevet et omdrejningspunkt for storpolitik, teknologiske ambitioner og strategiske investeringer, hvor skellet mellem nationale interesser og private økonomiske interesser bliver stadig sværere at adskille.
