En enkelt besked blev dråben
Lige nu læser andre
Et af verdens mest berømte hotelbrands har mistet sin mangeårige frontfigur.
Den 75-årige Tom Pritzker træder tilbage som bestyrelsesformand for Hyatt med øjeblikkelig virkning, efter nye afsløringer i Epstein-sagen, skriver B.T.
Mailkorrespondance afslørede forbindelsen
Den amerikanske milliardær er nu endnu et kendt navn, der må stå til ansvar for sin forbindelse til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.
Ifølge New York Times havde Pritzker fortsat kontakt med Epstein efter, at Epstein i 2008 blev dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig.
Det er især en mailudveksling fra 2018, som nu har udløst kritikken.
Læs også
I korrespondancen bad Epstein Pritzker om hjælp til at arrangere en rejse til Sydøstasien for sin kæreste, Karyna Shuliak. Pritzker gik med til at hjælpe.
Da Shuliak nævnte, at hun ville forsøge at finde en ny kæreste til Epstein, svarede Pritzker: “Må Kraften være med dig,” efterfulgt af en smiley.
Denne mail, som nu er blevet offentliggjort i de nyeste retsdokumenter, har vakt stor opmærksomhed, da den viser, at forbindelsen fortsatte lang tid efter Epsteins første dom.
Fortryder forbindelsen
I et brev til Hyatts bestyrelse meddeler Pritzker, at han træder tilbage med øjeblikkelig virkning og går på pension. Han udtrykker dyb fortrydelse over sin relation til både Epstein og Ghislaine Maxwell, der i øjeblikket afsoner 20 års fængsel for sin rolle i misbruget.
Pritzker oplyser samtidig, at han ikke vil genopstille til bestyrelsen ved generalforsamlingen til maj.
Læs også
Hyatt har udpeget administrerende direktør Mark S. Hoplamazian som ny bestyrelsesformand.