Denise Rossie søgte om skilsmisse fra sin mand Thomas Rossie den 28. december 1996. Hun havde besluttet sig for, at det skulle være slut mellem dem efter hele 25 års ægteskab.
Men kun 11 dage før havde Denise vundet i lotteriet. Hun havde vundet 1,3 millioner dollars fra en pulje på 6,6 millioner dollars, som hun delte med sine kolleger i Californien. Det svarer til, at hun selv fik en gevinst på cirka 9 millioner kroner.
Thomas fik først kendskab til hendes gevinst to år efter skilsmissen, da han modtog et brev fra et firma, der udbetaler engangsbeløb til vindere fra lotteriet..
Brevet, som naturligvis var tiltænkt hans kone, nævnte, at firmaet havde hjulpet mange vindere med at modtage en engangsudbetaling, i stedet for deres fremtidige årlige udbetalinger. Det lotteri, hvor Denise havde vundet, udbetalte nemlig ikke alle pengene med det samme.
"Jeg tror, han var forvirret og tænkte: 'Hvad? Det kan ikke passe'," sagde Thomas' advokat, Mark Lerner.
Kort efter fik Denises eksmand en kendelse og tog hende i retten, hvor dommeren afgjorde, at hun havde overtrådt loven ved ikke at oplyse om sine aktiver. Det blev i samme ombæring gjort klart, at hun handlede med ond hensigt.
Den dengang 49-årige Denise blev tvunget til at betale sin tidligere partner, der dengang var 65 år gammel, årlige rater på 66.800 dollars. Dermed ville hun ende med at betale hele værdien af hendes gevinst fra lotteriet.
Denise indrømmede at have skjult sin gevinst, fordi hun ikke ønskede, at hendes tidligere mand skulle få fat i dem. Lotto-vinderen havde arrangeret, at hendes checks blev sendt til hendes mors hjem, så hun på den måde kunne skjule præmiepengene.
"Jeg havde ønsket at komme ud af dette forhold i årevis," afslørede Denise til Los Angeles Times.
Hun sagde, at hendes lotterigevinst var et heldigt tilfælde og at uvidenhed om loven var grunden til, at hun ikke nævnte sine gevinster under skilsmissen. Thomas indrømmede dog, at han blev taget på sengen af skilsmissen.
"Jeg kunne ikke forstå det. Hun ville have, at jeg skulle flytte hurtigt ud af huset. Det var ikke ligesom hende at opføre sig sådan," sagde han til People i 2004.
Det gjorde sagen værre, at Denises advokat, Connolly Oyler, sagde, at hun måske kunne have beholdt gevinsten, hvis hun havde fortalt sandheden om den.
"Jeg kunne have argumenteret med succes, at det var hendes separate ejendom," sagde Oyler dengang.
"Eller vi kunne have talt om det, og vi ville have nået en justering. Men dommeren blev vred og gav det hele til ham."