Kunder er rasende over de nye pantregler i supermarkedet: "Det kan da ikke passe?

21/06/2024 14:27

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com / Reddit
Det er ikke specielt svært at forstå pantreglerne, men når der pludselig bliver lavet om på måden det fungerer på, så er det klart, at folk begynder at rase.

Mest læste i dag

Forestil dig, at du endelig har fået taget dig sammen til at transportere de 32 plastiksække med dåser og flasker, som har fyldt op i dit skur, for at pante dem.

Efter at have fyldt alle flaskerne i pantmaskinen én efter én, ser du frem til at modtage din kvittering på flere hundrede kroner, som du kan veksle til kontanter. Men i stedet for kontanter kommer der en anden kvittering ud – et gavekort, der kun kan bruges i den pågældende butik.

Dette er ikke et hypotetisk eksempel, men en reel situation i en bestemt butikskæde.

Raser over supermarkedets nye regler

Fra den 1. januar 2024 ændrede lovgivningen sig i Tyskland. De indførte pantordning ligesom i Danmark, hvor tyskerne nu betaler mellem 8 og 25 cent pr. enhed de køber.

Når dåserne er tomme, kan de gå ind i supermarkeder som Aldi, Rewe eller Edeka og pante dem for at få kontanter.

Butikskæden Edeka, som kortvarigt også fandtes i Danmark, har valgt at gøre det anderledes, og det har fået kunderne til at rase.

Specifikt har butikskæden opsat en seddel på pantmaskinen, hvor det fremgår, at hvis man har pant for mere end 5 Euro, vil man ikke kunne få kontanter, men i stedet et gavekort eller tilgodebevis, der kun kan bruges i den pågældende butik.

Foto: Reddit

Så hvis du som kunde ønsker at pante flasker til en samlet værdi af 20 Euro, vil du være tvunget til at bruge gavekortet i butikken.

Billedet af pantmaskinen blev lagt op på Reddit, hvor brugere kan dele alverdens ting.

Opslaget gik hurtigt viralt og modtog mange kritiske reaktioner.

En person skrev blandt andet: "Det kan simpelthen ikke være rigtigt!", mens en anden tilføjede: "De takker for min forståelse? Hvorfor det, jeg forstår det ikke?"

En tredje person kom med en idé til, hvordan man kan omgå reglen: Man skal blot stoppe med at putte flere flasker ind, inden man når 5 Euro, og derefter starte forfra igen og igen.

Hvad synes du om dette? Ville du være tilfreds med kun at kunne bruge din pantkvittering i den butik, hvor du har pantet?