En hund løb væk fra sit hjem, og familien begyndte straks at lede efter den. Desværre var det for sent, da de endelig fandt ud af, hvor den var, da hunden allerede var blevet aflivet.
Dette er den hjerteskærende fortælling om Gunner, en 13-årig hund, og hans familie, der er blevet ramt af en tragisk og absurd situation, som har efterladt dem i chok. Dette rapporterer det italienske medie La Stampa.
Gunner boede på familien Gilcreases gård nord for Dallas, hvor han var meget elsket og godt passet. Han plejede aldrig at forlade ejendommen, så familien blev straks bekymret, da han ikke kom hjem en tirsdag aften.
"Jeg begyndte at føle mig nervøs. Jeg sprang ind i bilen og kørte rundt i næsten fem timer for at lede efter ham," sagde John Gilcrease ifølge La Stampa.
Eftersøgningen fortsatte hele natten, indtil familien fik et glimt af håb. Gunner var blevet bragt til Linda McNatt Animal Care and Adoption Center, et lokalt internat, efter at han var blevet fundet på gaden samme aften.
"Han er i sikkerhed," tænkte familien og blev lettet over at høre, at han var blevet fundet.
Men håbet blev knust næste morgen. Internatet afviste John ved indgangen og bad ham om at komme tilbage dagen efter for at hente Gunner. Da han endelig vendte tilbage, var det for sent. Gunner var blevet aflivet på internatets lukkedag – en nyhed, der kastede familien ud i dyb sorg.
Amerikanske internater, der praktiserer aflivning af herreløse dyr, har normalt en ventetid på 72 timer. Men det var ikke tilfældet her. Tidsfristen blev ikke overholdt, hunden var ikke engang herreløs, og familien var kommet for at hente ham med det samme.
Internatet gav dog en anden forklaring. Ifølge personalet var Gunner 'gammel, led af alvorlige motoriske problemer og havde ingen kontrol over blære og tarm', hvilket fik dem til at henvise til reglen om at lindre lidelsen hos dyr. En forklaring, som familien Gilcrease ikke har kunnet acceptere.
"De sundhedsproblemer, de observerede hos Gunner, skyldtes kun hans frygt," forklarede John.
"De sagde, at din hund var gammel, led af gigt og ikke kunne stå op. Han havde lavet i bukserne. Men jeg svarede straks, at det kun var fordi, han var bange for situationen. Mine børn er traumatiserede. Jeg er traumatiseret. Jeg kan ikke stoppe med at græde."
Som om det ikke var nok, har internatet ifølge ham ikke undskyldt for, hvad der skete. Gunner blev udleveret til familien i en plastikpose, hvilket kun forværrede smerten i en allerede svær situation.
Nu kræver familien retfærdighed gennem en underskriftsindsamling og ønsker, at internatet retsforfølges for dyremishandling. Byen Denton har bedt internatet om at gennemgå deres politikker og procedurer, men for familien Gilcrease er det ikke nok til at lindre tomrummet efter tabet af Gunner.
Deres kamp er kun lige begyndt, og den handler ikke kun om dem; det er et krav om reformer, der skal sikre, at ingen anden familie skal opleve en lignende smerte.
