Første feriested gør selfies strafbare

11/04/2024 11:05

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
En selfie i Portofino kan blive en dyr fornøjelse for turister. Fremover vil blokerede veje medføre bøder på op til 275 euro (ca. 2.000 kr.).

Mest læste i dag

Den kystnære italienske by Portofino er kendt som et af de mest populære steder for turister i hele Italien. De farverige husfacader og den unikke havudsigt tiltrækker tusinder af turister hele året rundt, og derfor ikke kun i de mest populære ferieperioder.

Der er mange af disse turister, der ønsker at tage det perfekte foto på nogle særligt udvalgte steder i den charmerende by. Dette får ofte trafikken i det lille samfund, der kun huser 369 beboere, til at gå helt i stå.

Ifølge det østrigske medie Heute har det fået byens borgmester til at sætte hårdt ind mod det. Det har resulteret i, at der er blevet offentliggjort nogle strenge straffe, der gælder for både lokale beboere og turister.

I flere dele af den italienske by er der indført flere zoner med parkeringsforbud, som også omfatter steder, hvor det er populært at komme som turist.

Turister, der opholder sig for længe i disse zoner for at tage fotos, vil fremover skulle betale en bøde. Denne bøde kan lyde på helt op til 275 euro, hvilket er svarende til lidt over 2.000 kr.

Et hurtigt billede i forbifarten vil dog stadig være tilladt, hvorfor det ikke betyder, at der er blevet indført et decideret forbud mod selfies og andre billeder i Portofino.

Efter kl. 18 bliver reglerne i de forskellige forbudszoner lempet, og turisterne må derfor tage sig bedre tid om sine selfies, hvis de har lyst til dette.

Denne ordning blev indført sidste år, og vil fremover være gældende årligt fra påske til oktober. Disse regler har til formål at forhindre massive trafikpropper og blokerede veje, som kan være til stor gene i det lille samfund.