Julen er ofte forbundet med hygge, glæde og gaver, så det må have været noget af en overraskelse for familien, da de kom hjem og opdagede, at alle deres julegaver var blevet åbnet.
Heldigvis var det ikke indbrudstyve, der havde været på spil. I stedet var det familiens adopterede hund, Angus, der ikke kunne modstå fristelsen.
Før Angus blev adopteret for fire år siden, havde han aldrig boet indendørs. Det at leve som en almindelig hund var noget helt nyt for ham, og hans nye familie gjorde alt for at vise ham, hvor skønt livet kunne være. Angus lærte hurtigt at nyde alt det, hunde elsker – herunder at ødelægge ting en gang imellem.
"Han ved ikke, hvordan man leger eller henter ting, vi kaster, men han elsker at flå bamser i stykker eller bide i ting, der siger lyde," forklarer hans ejer, Debbie O’Hara, til The Dodo.
"Da vi først fik ham, havde han separationsangst og ødelagde en del ting. Han har tygget i vores sofa, en ny skammel og flere madrasovertræk. Men efterhånden er han blevet tryg ved at være alene hjemme," tilføjer hun.
En sød tand og juletraditioner
Selvom Angus med tiden er blevet mindre destruktiv, har julen en særlig effekt på ham – han kan simpelthen ikke lade gaverne være.
"Sidste juleaften åbnede han alle vores gaver," fortæller O’Hara. "Han spiste en stor æske chokolade fra Purdy’s og flere Kit Kats. Heldigvis har han en mave af stål og blev ikke syg. Nogle gaver havde tygget æsker, og vi måtte købe en ny hættetrøje, fordi han rev den i stykker, mens han pakkede den ud."
Foto: Privat
Familien sørgede for at få tjekket, at Angus havde det godt efter chokoladeindtaget, og de prøvede at tage forholdsregler for at undgå en gentagelse i år. Men Angus er en snu hund, og hans juleglæde overvinder enhver foranstaltning.
"Jeg kom til at efterlade en pose med uindpakkede gaver, mens vi var ude at handle," fortæller O’Hara. "Han nåede at spise toffee og peanutbutterkopper, og nogle gaveæsker fik tydelige mærker. Men det er næsten blevet en tradition – Angus giver aldrig op."
Familien skælder aldrig Angus ud for hans julebegejstring. De ved, at hans handlinger ikke skyldes ond vilje, men snarere ren og skær glæde over at være en del af familien.
"Vi elsker ham, som var han vores eget barn, og det er tydeligt, at han føler det samme," slutter O’Hara.
