Anne raser over plejehjem: Plejehjemmet udsender enorm faktura for behandling af hendes mor - der var bare ét problem

19/07/2023 17:00

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
Den 63-årige datter fik et chok, da hun så hvordan at plejehjemmet tog sig betalt for at 'pleje' hendes mor.

Mest læste i dag

At se ens forældre på et plejehjem er sjældent en fornøjelig oplevelse, og det kan være udfordrende at skulle håndtere tanken om, at deres sidste tid nærmer sig.

Derfor er det afgørende, at plejehjemmene opretholder høje standarder og er omsorgsfulde og ærlige over for både beboere og pårørende, selvom det ikke er gratis at bo på et plejehjem.

Ikke desto mindre blev 63-årige Anne Edser fra Beaconsfield, en by beliggende cirka en halv times kørsel fra London, overrasket over en særdeles høj regning. Efter hendes mors død modtog Anne Edser en faktura på 2.000 britiske pund, hvilket svarer til knap 17.000 danske kroner ifølge Telegraph.

"De opkræver 17.000 kroner for at rydde op i hendes stue. Hvordan kan de tage penge for pleje, når der ikke længere er nogen, der har brug for det? Det er skandaløst, og det virker som om, at plejehjemmene forsøger at tjene penge, selv efter at beboeren er død," udtaler Anne Edser til avisen.

Anne Edsers mor boede på plejehjemmet Lent Rise House i Burnham i England i fire år og døde som 87-årig sommeren 2016.

Ikke desto mindre blev Anne Edser chokeret over den store regning, hun modtog fra plejehjemmet.

I løbet af moderens levetid og pleje kostede det omkring 6.500 danske kroner om ugen, men beløbet steg markant efter moderens bortgang.

Plejehjemmet har senere undskyldt den høje faktura og har til hensigt at revidere deres procedurer i forbindelse med afdøde beboere. Derfor har de reduceret Anne Edsers regning, så den svarer til den daglige plejepris i stedet.

Dette er dog langt fra det eneste eksempel på plejehjem i England, der udnytter og udsteder dyre regninger til pårørende efter en beboers død. Som udgangspunkt opkræver plejehjemmene to ugers ekstra pleje, når beboeren går bort, men der findes ingen fast standard for dette gebyr. Derfor har det engelske konkurrence- og forbrugerstyrelse iværksat en undersøgelse for at sikre, at pårørende ikke efterlades med dyre regninger efter en beboers død.