41-årig mand fangede sin hustru i bilen med storebror - mens deres mor sidder bag rattet

16/11/2024 06:36

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock.com
En usædvanlig sag om utroskab har fået stor opmærksomhed i Australien: Til sin store forbløffelse så 41-årige David, hvordan hans bror havde en romantisk stund i en bil med hans hustru, mens deres egen mor sad bag rattet.

Mest læste i dag

David blev idømt tre års fængsel for vold af en domstol på Tasmanien, en ø i Australien. Dommen udspringer af en hændelse, hvor David overfaldt sin bror og angreb sin hustru med en skovl.

Den 28. marts i år forsøgte David gentagne gange at ringe til sin hustru, Jacinta King, uden held. Parret, der har været sammen i 25 år, har fire børn og blev gift for seks år siden. De bor sammen med Davids mor, Sue.

Da Jacinta ikke besvarede opkaldene, begyndte David ifølge mediet Nieuwsblad at lede efter hende i sin bil. Han fandt til sidst sin mors bil parkeret og opdagede Jacinta i en intim situation med sin storebror, Jamie, på bagsædet. Samtidig sad moderen roligt foran i bilen. Kort forinden havde hun og Jacinta samlet Jamie op, hvorefter Sue havde kørt rundt i nabolaget, inden de stoppede på parkeringspladsen.

David reagerede voldsomt ved at slå sin bror med knytnæveslag og slå Jacinta i ansigtet. Jamie flygtede ud af bilen, mens David jagtede ham med en skovl og truede ham på livet. Da Sue forsøgte at gribe ind, blev hun skubbet omkuld og endte i en skraldespand. Efter Jamie slap væk, vendte David sin vrede mod Jacinta, som han slog med skovlen, indtil den brækkede. Han fortsatte derefter angrebet med skovlens håndtag og efterlod hende med skader på hovedet og omkring øjnene.

Under politiets afhøring forklarede David, at han mente, hans bror fortjente overfaldet. Foruden vold blev han også anklaget for besiddelse af våben og cannabis.

Dommeren i sagen anerkendte, at Davids opdagelse af utroskab havde udløst stærke følelser af vrede og frustration. Det blev dog understreget, at dette ikke berettigede vold mod hans hustru, bror og mor. Dommeren vurderede, at der ikke var tale om en planlagt handling. David, der har været varetægtsfængslet siden maj, kan løslades tidligere ved god opførsel, men skal også betale en bøde på 1.000 australske dollars, svarende til cirka 4.500 kroner.