Sebastian Juul
Eksperter mener at man kan opdage demens tidligt ud fra hvordan man kører bil.
Rutiner i hverdagen ændrer sig ofte gradvist over tid, uden at man nødvendigvis lægger mærke til det.
Det gælder også, når man kører bil. Mange oplever perioder, hvor de kører færre ture og mere fokuserer på de velkendte veje.
Dette kan være helt naturligt, især med alderen, når man foretrækker at køre mere afslappet.
De seneste års forskning har vist, at små ændringer i dagligdagen kan være tegn på helbredsmæssige forandringer.
Det gælder også aktiviteter, man normalt ikke tænker på i sundhedssammenhæng, som f.eks. bilkørsel.
Kørevaner og rytmer kan være nemme at opdage over tid, og ny forskning peger på, at disse ændringer kan være værdifulde.
En amerikansk langtidsundersøgelse afslører nu, at forandringer i kørselsmønstret kan være tidlige tegn på kognitive problemer – ofte længe før en læge kan stille en diagnose.
Det skriver Frankfurter Rundschau.
GPS afslører mønstre
Forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis fulgte 298 ældre bilister i mere end tre år som en del af en undersøgelse, som blev præsenteret af American Academy of Neurology.
Deltagerne var i gennemsnit 75 år gamle og kørte mindst én gang om ugen ved studiets start. En mindre gruppe havde mild kognitiv svækkelse, mens størstedelen blev vurderet som mentalt raske.
Alle deltagernes biler blev udstyret med GPS, som registrerede turene fra start til slut, herunder turens længde, tidspunkt på dagen, hastighed og eventuelle ændringer i ruten. Samtidig gennemgik deltagerne kognitive tests.
Forskerne tog også genetiske faktorer i betragtning, herunder risikoen for Alzheimers baseret på genet APOE ε4.
Over tid viste det sig, at de deltagere, der udviklede tidlige kognitive problemer, kørte færre kilometer, holdt sig til kortere og velkendte ruter og undgik at køre i mørke.
Bedre forudsigelser med GPS-data
Forskerne undersøgte, hvor præcist de kunne forudsige mild kognitiv svækkelse. GPS-data alene kunne forudsige kognitive problemer korrekt i 82% af tilfældene.
Når disse data blev kombineret med alder, testresultater og genetiske faktorer, steg træfsikkerheden til 87%.
Uden kørselsdata lå nøjagtigheden på 76%.
“Vi kunne mere præcist identificere personer med begyndende kognitive problemer ved hjælp af GPS-data, end vi kunne ved kun at bruge alder, hukommelsestests eller genetiske faktorer,” forklarer Babulal.
Resultaterne viser, at små ændringer i hverdagen kan give tidlige indikationer på helbredsmæssige udfordringer. Forskerne forventer, at teknologien kan blive et værdifuldt redskab til tidlig opsporing af demens.
