Senest.dk Redaktion
En probiotisk mælkesyrebakterie fra kimchi binder nanoplast i tarmen og fordobler udskillelsen via afføringen.
Bakterien hedder Leuconostoc mesenteroides CBA3656 og er isoleret fra fermenteret kål. I et nyt studie fra det statsfinansierede World Institute of Kimchi i Sydkorea fungerer den som en slags biologisk magnet, der griber fat i mikroskopiske plastpartikler og fører dem ud af kroppen, før de når at ophobes i lever, nyrer og hjerne.
Forskerne, ledet af Se Hee Lee og Tae Woong Whon, offentliggjorde resultaterne i tidsskriftet Bioresource Technology. Holdet sammenlignede CBA3656 med en kendt probiotisk referencestamme, Latilactobacillus sakei CBA3608. I rene laboratorieforhold bandt begge stammer omkring 85 procent af de nanoplastpartikler de blev udsat for, men da forskerne efterlignede surhedsgrader og enzymforhold som i den menneskelige tyndtarm, ændrede billedet sig markant.
Tarmsimulation afslørede den store forskel
Under simulerede tarmforhold beholdt kimchi-bakterien en binding på 57 procent, mens referencestammen kollapsede til blot tre procent. Det er den slags forskel der adskiller et interessant laboratoriefund fra et stof med reel virkning i fordøjelsessystemet.
Næste skridt var et forsøg på germfri mus. Dyrene fik én milliard kolonidannende enheder af bakterien på forsøgets tredje dag, og tre dage senere blev både kontrolgruppe og behandlingsgruppe udsat for en opløsning med polystyren-nanoplast i koncentrationen 1.000 ppm. Mus der havde modtaget probiotikummet, udskilte mere end dobbelt så meget nanoplast i afføringen som kontrolgruppen.
Mekanismen handler om bioadsorption, altså at fremmede partikler hæfter sig på en overflade. Bakteriens cellevæg har kemiske kroge der binder polystyren, og når bakterien udskilles naturligt med afføringen, følger partiklerne med ud. Forskerne understreger, at yderligere studier i naturlige tarmøkosystemer og i mennesker er nødvendige, før effekten kan dokumenteres klinisk.
Mikroplast hober sig op i hjernen
Forsøget kommer på et tidspunkt, hvor bekymringen for mikroplast vokser. Et amerikansk obduktionsstudie fra University of New Mexico, publiceret i Nature Medicine i februar 2025, fandt langt højere koncentrationer af mikro- og nanoplast i hjernevæv end i lever og nyrer. Sammenligningen af vævsprøver fra 2016 og 2024 viste, at plastmængden i hjernen er steget omkring 50 procent på otte år.
Lederen af studiet, professor Matthew Campen, fandt desuden op til ti gange højere niveauer hos afdøde med demensdiagnose, men advarer mod at konkludere noget om årsagssammenhæng. Plasten kan være ophobet som følge af sygdommen og ikke omvendt.
I Danmark er bevidstheden om problemet stor. En EU-fødevareundersøgelse formidlet af DTU Fødevareinstituttet i oktober 2025 viser, at 84 procent af danskerne kender til mikroplast, og 51 procent peger på mikroplast i fødevarer som det område inden for fødevaresikkerhed de er mest opmærksomme på. Begge tal ligger højere end EU-gennemsnittet.
Hvad er kimchi, og virker det i køledisken?
Kimchi er en koreansk siderret af fermenteret kinakål, hvidløg, ingefær og chili. Fermenteringen skaber et naturligt miljø for mælkesyrebakterier, hvoraf netop Leuconostoc-slægten er blandt de dominerende. Kimchi sælges i en række danske supermarkeder, ofte på køl ved siden af surkål og miso.
Forskerne er dog forsigtige. Studiet er udført på mus, ikke på mennesker, og koncentrationen af den specifikke stamme i et tilfældigt glas kimchi varierer kraftigt. Indtil videre er det for tidligt at anbefale fermenteret kål som mikroplast-medicin, men resultatet styrker en gryende forskningsretning, hvor traditionelle fermenterede fødevarer undersøges som et muligt biologisk værktøj mod plastophobning i kroppen.
