En ny Cochrane-gennemgang konkluderer, at screening for prostatakræft sænker dødeligheden.
Det er en mærkbar kursændring for verdens førende vurdering af medicinsk evidens. Den internationale gennemgang, der udkom den 15. maj 2026, finder at PSA-blodprøven sandsynligvis reducerer risikoen for at dø af prostatakræft, tretten år efter at den samme forskergruppe nåede den modsatte konklusion.
Bag den nye konklusion ligger data fra seks randomiserede forsøg med næsten 800.000 mænd i Europa og Nordamerika. For hver 1.000 mænd, der screenes, undgås cirka to dødsfald af prostatakræft, og 500 mænd skal inviteres til screening for at forebygge ét dødsfald.
Amerikansk frarådning under pres
Resultaterne udfordrer den linje, som det amerikanske US Preventive Services Task Force lagde i 2012, da panelet frarådede rutinemæssig PSA-screening for alle mænd. Beslutningen byggede dengang på manglende evidens for, at screeningen reddede liv, mens skadevirkningerne var veldokumenterede.
Forfatterne bag den nye gennemgang har efter eget udsagn moderat sikkerhed for konklusionen. Førsteforfatter Juan Franco fra Heinrich Heine-universitetet i Düsseldorf understreger over for News-Medical, at beslutningen om PSA-test fortsat hører hjemme mellem patient og læge, og at fundene ikke er en generel anbefaling af universel screening.
Flere kræfttilfælde, men ikke alle farlige
Gevinsten følges af en betydelig bagside. Screening fandt cirka 30 procent flere prostatakræfttilfælde end i kontrolgrupperne, svarende til 36 ekstra diagnoser per 1.000 screenede mænd. Mange af de tumorer udvikler sig så langsomt, at de aldrig ville have givet symptomer, men selve diagnosen kan udløse biopsier, infektioner, erektil dysfunktion og urinvejsproblemer.
Den amerikanske kræftforsker Otis Brawley har over for STAT News sat effekten i perspektiv: hvis 15 mænd er på vej til at dø af prostatakræft, vil tyve års højkvalitets-screening forhindre, at én af dem dør. Førsteforfatteren peger samtidig på, at landskabet har ændret sig siden den forrige Cochrane-vurdering fra 2013. MRI-scanning og aktiv overvågning gør det i dag lettere at adskille de aggressive tumorer fra dem, der bør lades i fred.
Dansk praksis ligger fast
Danmark har aldrig haft et organiseret screeningsprogram for prostatakræft. Omkring 4.600 danske mænd får diagnosen årligt, og cirka 1.400 dør af sygdommen, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
Organisationens linje er uændret: der findes ikke en test, som er sikker nok til befolkningsscreening, fordi forhøjet PSA også kan skyldes godartede tilstande, og fordi behandlingen ofte giver alvorlige bivirkninger. Mænd med familiær disposition for prostatakræft opfordres til at tale med deres læge om henvisning til klinisk genetisk afdeling, som kan vurdere om og hvornår PSA-monitorering bør sættes i gang.
Den nye Cochrane-vurdering ændrer ikke i sig selv dansk praksis, men leverer et opdateret evidensgrundlag, som myndighederne skal forholde sig til, mens spørgsmålet om EU-anbefalet screening for prostatakræft fortsat ligger på politikernes bord.