Studie afslører: Dit daglige antal skridt kan være tidligt advarselstegn på Parkinsons

I et studie, der omfattede næsten 95.000 voksne, som bar aktivitetsmålere, blev et lavt antal daglige skridt forbundet med senere diagnoser af Parkinsons sygdom.

Forskerne analyserede data fra aktivitetsarmbånd på 94.696 deltagere i UK Biobank, som bar en enhed, der registrerede, hvor mange skridt de tog dagligt. Derefter fulgte de udviklingen af nye Parkinsons-diagnoser ved at gennemgå hospitalsjournaler og dødsregistre.

Over en median opfølgningsperiode på 7,9 år udviklede 407 deltagere Parkinsons sygdom. Forbindelsen mellem lavt aktivitetsniveau og sygdommen var stærkest tæt på diagnosetidspunktet og blev svagere flere år tidligere.

Resultaterne antyder, at lav fysisk aktivitet kan være et tidligt tegn på Parkinsons, men ikke nødvendigvis en direkte årsag. For hver ekstra 1.000 skridt om dagen var risikoen for at udvikle Parkinsons 8 procent lavere.

“Vi fandt, at personer, der gik færre skridt, havde en markant højere risiko for Parkinsons sygdom allerede omkring fem år før diagnosen,” siger Aiden Doherty, professor i biomedicinsk informatik ved University of Oxford, til Newsweek.

Sammenhængen blev opretholdt, selv efter at forskerne havde taget højde for faktorer som alder, køn, og livsstilsforhold, der kunne påvirke både aktivitetsniveau og helbred.

Dog er studiets hovedbudskab mere nuanceret. For at forstå, hvad der egentlig foregik, undersøgte forskerne, hvornår deltagerne blev diagnosticeret efter at have brugt aktivitetsmålere.

Mønsteret med “flere skridt, lavere risiko” var stærkest blandt de personer, der fik diagnosen hurtigt efter aktiviteten blev målt. Hos de deltagere, der blev diagnosticeret mange år senere, forsvandt sammenhængen næsten helt. Det tyder på, at tidlig Parkinsons sygdom gradvist kan sænke aktivitetsniveauet før diagnosen stilles.

Bevægelse og tidlige tegn på Parkinsons
Parkinsons sygdom er bedst kendt for symptomer som rystelser, stivhed og langsomme bevægelser, men forskere anerkender i stigende grad en lang “prodromal” fase – en tidlig periode, hvor der kan være subtile ændringer, der endnu ikke er synlige nok til at give en klinisk diagnose.

Wearables, der automatisk registrerer daglig bevægelse, kan være nyttige til at opdage disse tidlige tegn i forskningssammenhænge. Dog understreger forskerne, at resultaterne ikke betyder, at skridttallet alene kan diagnosticere Parkinsons, eller at et fald i aktivitetsniveauet nødvendigvis er tegn på neurologisk sygdom.

“Vores analyse af 94.696 midaldrende voksne i UK Biobank, der blev fulgt i over 8 år, viser, at lav fysisk aktivitet sandsynligvis er en konsekvens af Parkinsons, og ikke en årsag til sygdommen. Men fysisk aktivitet er stadig afgørende for den generelle sundhed,” siger Doherty.

Det daglige aktivitetsniveau kan falde af mange årsager, som skader, depression, hjertesygdomme, lungeproblemer, gigt, hverdagens krav eller ændrede rutiner.

Studiets begrænsninger
Der er nogle begrænsninger ved studiet, som er vigtige at overveje. Parkinsons-tilfælde blev identificeret via hospitalsdata og dødsregistre, hvilket kan udelade mildere tilfælde, som kun behandles ambulant. Selvom UK Biobank er en stærk ressource, afspejler den ikke nødvendigvis den bredere befolkning.

På trods af dette bidrager studiet til den voksende evidens for, at de aktivitetsmålere, mange mennesker bruger i hverdagen, kan hjælpe forskere med at forstå, hvornår Parkinsons sygdom begynder, og hvordan den måske kan opdages tidligere.

For dem, der ønsker at forblive sunde, understreger Doherty vigtigheden af at følge de gældende retningslinjer.

“Følg Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger for fysisk aktivitet, som foreslår mindst 150-300 minutters moderat til høj intensitet aerob træning om ugen for voksne,” siger han.