Studie afslører: 2 almindelige fødevarer kædes sammen med øget risiko for autisme

En ny undersøgelse antyder, at en præference for fødevarer som fuldkornspasta eller smøreost kan være forbundet med autisme gennem subtile påvirkninger af immunsystemet.

Forskere fra Shandong University Qilu Hospital i Kina har analyseret genetiske data, der kan give indsigt i folks langsigtede kostvaner. Dette har gjort det muligt at undersøge, om livslange kostmønstre har en sammenhæng med autisme, skriver Daily Mail.

Af næsten 200 undersøgte fødevarer var to særligt fremtrædende. Fuldkornspasta, som indeholder gluten, og smøreost, der er rig på kasein (et mælkeprotein), var begge forbundet med en øget sandsynlighed for autisme i analysen.

Bananer viste et modsat mønster; personer, der oftere spiste dem, så ud til at have en lavere risiko for at udvikle autisme.

“Vores studie tyder på, at indtagelse af fuldkornspasta og smøreost kan være en risikofaktor for autismespektrumforstyrrelse,” forklarede forskerne.

Autisme er ofte forbundet med fordøjelsesproblemer som forstoppelse, diarré og mavesmerter, og nogle studier har påpeget forskelle i tarmbakterier hos autistiske personer. Derfor er kost blevet et voksende forskningsområde, selvom eksperterne understreger, at der ikke er entydig dokumentation for, at kostændringer forbedrer autismesymptomer.

Derfor forsøger nogle familier at ændre børns kost, herunder at udelukke gluten og mejeriprodukter. Men der er delte meninger i det medicinske miljø om, hvorvidt dette gavner autistiske børn generelt eller kun en mindre gruppe med specifikke fordøjelsesproblemer.

I den nye undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Nutrition, gennemførte forskerne to separate analyser. Først undersøgte de store genetiske databaser for at finde ud af, om personer med en livslang tendens til at spise bestemte fødevarer havde en højere eller lavere risiko for autisme.

Forskerne understreger, at dette ikke betyder, at indtagelse eller udelukkelse af bestemte fødevarer forårsager autisme, eller at kost kan forebygge tilstanden. Autisme er en medfødt tilstand, der ofte først diagnosticeres senere i barndommen.

Holdet undersøgte også, om immunaktivitet kunne forklare de observerede sammenhænge. De fandt tegn på, at især smøreost var forbundet med ændringer i immunmarkører relateret til infektion og inflammation, selvom effekterne var små og komplekse.

I studiets anden del analyserede forskerne journaloplysninger fra 78 autistiske børn i alderen 2 til 7 år. Med forældrenes samtykke fulgte cirka halvdelen en gluten- og mælkefri kost i 6 måneder til et år, mens den resterende gruppe fortsatte deres sædvanlige kost.

Forskerne fulgte ændringer i adfærd, som gentagne handlinger, talemønstre og social interaktion, samt målte immunmarkører relateret til følsomhed over for mælk og hvede.

Ved studiets afslutning var der ingen markante forskelle i autismesymptomerne mellem de to grupper. Børnene, der fulgte en gluten- og mælkefri kost, viste dog et betydeligt fald i immunantistoffer relateret til mælk og hvede.

Forfatterne bemærkede, at dette viser, at kost kan påvirke immunresponser, og skrev, at “en glutenfri, kaseinfri kost effektivt kan modulere fødevarespecifikke immunresponser.” De advarede dog om, at dette ikke betyder, at kost kan betragtes som en behandling for autisme.

“Kostændringer kan støtte den generelle sundhed hos personer med ASD, men er ikke en direkte behandling af autismespektrumforstyrrelse,” understregede de.

Eksperter påpeger, at studier som dette kan hjælpe med at identificere mønstre, men ikke kan bevise, at bestemte fødevarer forårsager autisme eller at kostændringer er en effektiv behandling. De advarer også om, at restriktive diæter kan indebære risici, hvis de ikke håndteres korrekt.

“På grund af den relativt lille stikprøvestørrelse i dette studie er der behov for yderligere validering i store, multicenterstudier,” afsluttede forskerne.