Sebastian Juul
Rigtig mange er bange for at blive ramt af demens, men et nyt studie viser, at risikoen ‘nemt’ kan reduceres.
Demens er en af de mest frygtede sygdomme for mange mennesker. Tanker om at glemme navne, fare vild eller en dag ikke kunne genkende sine nærmeste skaber bekymring. Samtidig er der kun få muligheder for at bremse sygdommen eller mindske den mentale nedbrydning.
Derfor er der stor interesse i at finde faktorer, man selv kan påvirke, for at reducere risikoen eller i det mindste forsinke sygdommens udvikling.
En ny undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, giver nu værdifuld indsigt i dette. Den undersøger et spørgsmål, der virker enkelt i dagligdagen, men som viser sig at have stor betydning.
Forskning i Alzheimers sygdom har længe vist, at visse livsstils- og helbredsfaktorer har indflydelse på risikoen for sygdommen. Dette omfatter blandt andet type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, høretab, rygning, depression og søvnproblemer.
Ifølge den såkaldte Lancet-kommission er der i dag 14 kendte risikofaktorer, som man kan påvirke. Her bliver fysisk aktivitet fremhævet som en af de mest veldokumenterede beskyttende faktorer.
Et centralt spørgsmål har dog været, hvor meget motion der reelt er nødvendigt – og hvornår i livet det har størst effekt. Dette har forskere fra Harvard Aging Brain Study (HABS) undersøgt, skriver Berliner Morgenpost.
Forskerne fulgte 296 ældre personer, der havde tidlige, men endnu ikke synlige, tegn på Alzheimer, over en periode på op til 14 år. Alzheimer udvikler sig nemlig lang tid før hukommelsesproblemerne opstår.
Den tidlige fase er afgørende
Forskerne kalder denne periode den prækliniske fase, hvor sygdomsforandringer kan spores i hjernen, men uden synlige symptomer. Det er i denne fase, hvor forebyggelse sandsynligvis har størst effekt.
Ved studiets start blev deltagernes fysiske aktivitet målt i syv dage ved hjælp af skridttællere, hvorefter de blev opdelt i fire aktivitetsgrupper. Over de følgende år blev deres hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive evner regelmæssigt testet, og hjernens udvikling blev overvåget med avancerede scanningsteknikker.
3.000 skridt om dagen gør en forskel
Resultaterne var klare. De deltagere, der bevægede sig regelmæssigt, oplevede en væsentlig langsommere nedgang i den mentale ydeevne sammenlignet med dem, der var inaktive.
Effekten begyndte at vise sig allerede ved omkring 3.000 skridt om dagen, og var endnu mere markant ved 5.000-7.500 skridt. Derimod gav mere end 7.500 skridt dagligt ikke yderligere fordele.
Disse resultater stemmer overens med en stor metaanalyse fra Lancet Public Health, som viste, at personer, der går omkring 7.000 skridt dagligt, har lavere risiko for mange sygdomme og lavere dødelighed end dem, der kun går 2.000 skridt.
Hvorfor motion beskytter hjernen
Selvom årsagen ikke er fuldt forstået, mener forskere, at fysisk aktivitet forbedrer blodcirkulationen i hjernen, hvilket øger tilførslen af ilt og næringsstoffer.
Ifølge professor Steffi G. Riedel-Heller fra universitetshospitalet i Leipzig hjælper motion desuden kroppen med at fjerne affaldsstoffer og reducere inflammation.
Professor Emrah Düzel fra universitetet i Magdeburg påpeger, at gang ikke kun aktiverer kroppen, men også hjernen, da man konstant skal orientere sig og reagere på omgivelserne.
Derudover frigiver kroppen vækstfaktorer under fysisk aktivitet, som kan styrke nerveceller og muligvis bremse spredningen af skadelige proteiner som tau.
Forskerne opfordrer til mere bevægelse i hverdagen
Undersøgelsen har dog sine begrænsninger: Aktiviteten blev kun målt i én uge, og motionstyper som cykling, svømning eller styrketræning blev ikke registreret. Alligevel understreger forskerne, at selv små ændringer i den daglige rutine kan have stor betydning.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler mindst 150 minutter moderat fysisk aktivitet om ugen, som for eksempel rask gang, eller 75 minutter med højere intensitet. Derudover anbefales styrketræning to gange om ugen samt øvelser for balance og stabilitet i ældre år.
