Risikoen for demens kan mindskes: Studie viser, hvor nemt det kan gøres i hverdagen

Demens er en af de mest frygtede sygdomme for mange mennesker. Bekymringerne om at glemme navne, fare vild eller en dag ikke kunne genkende sine nærmeste er udbredte. Samtidig er der kun få muligheder for at stoppe eller bremse sygdommens udvikling.

Derfor er der stor interesse for at finde faktorer, som vi selv kan påvirke for at reducere risikoen – eller i det mindste forsinke sygdommens fremskridt.

En ny undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, giver nu en værdifuld indsigt i dette emne. Den undersøger et forhold, der virker enkelt i hverdagen, men som kan vise sig at have stor betydning.

Forskning om Alzheimers har længe vist, at visse livsstils- og helbredsfaktorer har indflydelse på risikoen for sygdommen. Det gælder blandt andet type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, høretab, rygning, depression og søvnproblemer.

Ifølge Lancet-kommissionen er der i øjeblikket 14 kendte risikofaktorer, som vi kan påvirke. Her fremhæves fysisk aktivitet som en af de mest veldokumenterede beskyttende faktorer.

Et centralt spørgsmål har dog været, hvor meget motion der rent faktisk skal til – og hvornår i livet den har størst effekt. Det har forskere fra Harvard Aging Brain Study (HABS) undersøgt, skriver Berliner Morgenpost.

Forskerne fulgte 296 ældre personer, der havde tidlige, men endnu ikke symptomer på Alzheimer, over en periode på op til 14 år. Alzheimer udvikler sig nemlig mange år, før hukommelsesproblemer viser sig.

Den tidlige fase er afgørende

Forskerne kalder denne periode den prækliniske fase, hvor sygdomsforandringer kan spores i hjernen, men uden synlige symptomer. Det er i denne fase, forebyggelse formentlig virker bedst.

Ved starten af studiet fik deltagerne målt deres fysiske aktivitet i syv dage via skridttællere og blev derefter inddelt i fire aktivitetsgrupper. I løbet af de næste år blev deres hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive evner regelmæssigt testet, og hjernens udvikling blev overvåget med avancerede scanningsmetoder.

3.000 skridt om dagen gør en forskel

Resultaterne var klare. Deltagerne, der bevægede sig regelmæssigt, oplevede et væsentligt langsommere fald i deres mentale evner sammenlignet med de inaktive deltagere.

Effekten kunne allerede ses ved omkring 3.000 skridt om dagen, og var endnu tydeligere mellem 5.000 og 7.500 skridt. Over 7.500 skridt om dagen gav dog ikke yderligere fordele.

Disse resultater stemmer overens med en større metaanalyse fra Lancet Public Health, hvor data fra 57 studier og over 160.000 deltagere viste, at personer, der går omkring 7.000 skridt om dagen, har lavere risiko for mange sygdomme og en lavere dødelighed end dem, der kun går 2.000 skridt.

Hvorfor motion beskytter hjernen

Selvom årsagen ikke er fuldt forstået, mener forskere, at fysisk aktivitet forbedrer blodcirkulationen i hjernen, hvilket øger tilførslen af ilt og næringsstoffer.

Professor Steffi G. Riedel-Heller fra universitetshospitalet i Leipzig mener desuden, at motion hjælper kroppen med at fjerne affaldsstoffer og reducere inflammation.

Professor Emrah Düzel fra universitetet i Magdeburg fremhæver, at gang ikke kun aktiverer kroppen, men også hjernen, da man skal orientere sig og reagere på omgivelserne.

Desuden frigiver kroppen vækstfaktorer under aktivitet, som kan styrke nerveceller og muligvis bremse spredningen af skadelige proteiner som tau.

Forskerne opfordrer til mere bevægelse i hverdagen

Undersøgelsen har dog visse begrænsninger: Aktiviteten blev kun målt i én uge, og andre motionsformer som cykling, svømning eller styrketræning blev ikke registreret. Alligevel understreger forskerne, at selv små ændringer i dagligdagen kan have stor betydning.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler mindst 150 minutter moderat motion om ugen, som rask gang, eller 75 minutter med højere intensitet. Derudover anbefales styrketræning to gange om ugen samt øvelser for balance og stabilitet i ældre år.