Det kan gå stærkt, når først tankerne stikker af.
Som vinden over Vesterhavet, der på et øjeblik kan blæse en rolig dag omkuld, kan tre små ord skabe kaos oppe på første sal. 'Hvad nu hvis...' - og så kører møllen.
Inden man får set sig om, har man bygget hele katastrofefilm op i hovedet, komplet med dramamusik og rulletekster.
Men midt i stormen findes der ifølge psykolog Jeffrey Bernstein en slags mental ildslukker. En sætning, der - hvis man bruger den rigtigt - kan tage presset af og sætte fødderne tilbage på jorden.
Det skriver mediet tf1info.fr.
Et spørgsmål med superkræfter
”Hvad er det værste, der kan ske?” lyder den. Ikke sagt i trods eller opgivelse, men i ægte nysgerrighed.
Psykologen lægger ikke skjul på, at det ikke handler om at fremmane mørke tanker, men om at tage vinden ud af sejlene på dem.
For ved at stille spørgsmålet, bremser man panikken og skaber plads til noget andet: realitetssans.
"Det opmuntrer din hjerne til at bremse, vurdere virkeligheden og indse, at selvom det værste sker, kan du overleve det," forklarer Bernstein.
Det er lidt som en mini-version af kognitiv adfærdsterapi, hvor worst-case-scenarier bliver skiftet ud med realistisk, nøgtern tænkning.
En mental brandslukker i lommen
Forestil dig: Du skal til jobsamtale og tænker hvad hvis jeg går i sort, hvad hvis jeg svarer helt forkert? Stop dig selv og spørg: Hvad er det værste, der kan ske? Du får ikke jobbet - ja, men verden går ikke under, og du kan søge et nyt.
Det handler om at afbryde spiralen af negative tanker, der ellers kan suge energien ud af en som en utæt oppustelig madras. Og det virker ikke bare i hverdagen - det styrker også modstandskraften på længere sigt.
Brug det med omtanke
Bernstein understreger dog, at magien ligger i måden, man bruger spørgsmålet på. Sig det roligt, både til dig selv og til andre. Ikke som en skideballe, men som en hjælpende hånd.
For det er i virkeligheden dét, det er: Et værktøj til at komme tilbage på sporet, når tankerne er stukket af som en flok løbske køer.
