Sebastian Juul
Borgmesteren i Nuuk kommer med bekymrende udtalelse.
I de seneste måneder har Grønland været i internationalt søgelys, efter USA’s præsident Donald Trump udtrykte interesse for øen.
Denne situation har efterladt mærkbare spor i befolkningen, som borgmesteren i hovedstaden Nuuk, Avaaraq Olsen, beskriver. Under et topmøde i Oslo fortæller hun til Dagbladet, at perioden har været præget af usikkerhed og bekymring.
Frygten for noget større
Interessen fra USA blev ikke blot betragtet som politisk tale.
“Det føles frygteligt. Det føles forfærdeligt, især når det er USA. De har altid været ‘the good guys’,” siger Olsen.
Udtalelserne kom på et tidspunkt, hvor der åbenlyst blev spekuleret i, om USA kunne forsøge at få kontrol over Grønland – eventuelt ved brug af militær magt.
Borgmesteren fortæller, at mange begyndte at undre sig over, hvor godt samfundet egentlig var forberedt, og om der kunne være tillid til, at andre lande ville gribe ind i en krisesituation. Den manglende militære kapacitet gjorde et særligt indtryk.
Frygten var udbredt blandt befolkningen, og både børn og voksne følte sig ramt.
Men reaktioner fra udlandet havde en positiv effekt.
“Det tog noget tid, før de første erklæringer om solidaritet kom, men da de endelig kom, gav det en stor tryghed. Bare det, at nogen siger: Vi ser jer, vi hører jer, vi er på jeres side, og vi vil hjælpe jer,” forklarer Olsen.
Ifølge borgmesteren har de nordiske lande været særligt fremtrædende i deres støtte, hvilket har bidraget til en følelse af, at Grønland ikke står alene.
Selvom det internationale fokus midlertidigt er aftaget, er oplevelsen stadig levende.
“Folk taler stadig om det. Børnene spørger stadig: Er USA stadig ude efter Grønland? Der er meget arbejde i gang, men hverdagen fortsætter, mens presset stadig er til stede.”
