Nyt studie advarer: Lungekræft kan være forbundet med fødevarer, der udgør ‘stor del af den gennemsnitlige kost’

Ultraforarbejdede fødevarer, der er rige på konserveringsmidler, tilsætningsstoffer og smagsforstærkere, er blevet forbundet med en øget risiko for lungekræft.

I lande som Storbritannien og USA udgør ultraforarbejdede fødevarer (UPF’er) mere end halvdelen af den gennemsnitlige kost, og også i Danmark er indtaget af disse fødevarer stort. Dette inkluderer blandt andet færdigretter, fastfood og sodavand.

Et studie fra BMJ i 2024 påpegede, at UPF’er kan være knyttet til 32 helbredsmæssige risici, herunder øget risiko for hjertesygdomme, kræft, type 2-diabetes, dårlig mental sundhed og tidlig død.

Nu er et direkte forhold mellem indtag af UPF’er og lungekræft blevet identificeret. Lungekræft er den mest udbredte kræftform på verdensplan, ifølge World Cancer Research Fund. I 2020 blev der globalt registreret omkring 2,2 millioner nye tilfælde og 1,8 millioner dødsfald som følge af lungekræft, ifølge et studie offentliggjort i tidsskriftet Thorax.

Forskere mener, at et begrænset indtag af UPF’er potentielt kan mindske den globale byrde af sygdommen.

Selvom UPF’er ikke har en præcis definition, beskriver de typisk fødevarer, der har gennemgået flere industrielle processer, indeholder mange tilsætningsstoffer og konserveringsmidler og er klar til at spise eller opvarmes.

Forskerne baserede deres undersøgelse på data fra det amerikanske Prostate, Lung, Colorectal, and Ovarian Cancer Screening Trial, der involverede 155.000 deltagere i alderen 55 til 74 år. Deltagerne blev opdelt i enten en screeningsgruppe eller en sammenligningsgruppe mellem november 1993 og juli 2001. Kræftdiagnoser blev fulgt til slutningen af 2009, og dødsfald frem til udgangen af 2018. I alt blev 101.732 personer (50.187 mænd og 51.545 kvinder) inkluderet i undersøgelsen.

Fødevarerne blev klassificeret som: uforarbejdede eller minimalt forarbejdede; forarbejdede ingredienser; forarbejdede; eller ultraforarbejdede.

Forskerne fokuserede på UPF’er som flødeost, is, friturestegt mad, brød, bagværk, salte snacks, morgenmadsprodukter, instant nudler, færdiglavede supper, margarine, slik, sodavand, sødet frugtdrik, færdiglavede burgere, hotdogs og pizza.

De tre mest udbredte UPF’er var pålæg (11 procent), sukkerfri eller koffeinholdig sodavand (lidt over 7 procent) og koffeinfri sodavand (næsten 7 procent).

I løbet af de 12 år, studiet varede, blev der diagnosticeret 1.706 nye tilfælde af lungekræft, herunder 1.473 tilfælde af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) og 233 tilfælde af småcellet lungekræft (SCLC).

Efter justering for faktorer som rygning og generel kostkvalitet, viste det sig, at de deltagere, der indtog flest UPF’er, havde en 41 procent højere risiko for at udvikle lungekræft end dem, der indtog færrest. Risikoen for NSCLC var 37 procent højere, mens risikoen for SCLC var 44 procent højere.

Selvom studiet ikke kan bevise en direkte årsagssammenhæng, og forskerne anerkender begrænsninger som manglende information om intensiteten af rygning og kun én kostmåling, fremhæver de, at UPF’ers lave næringsværdi og høje indhold af salt, sukker og fedt kan være problematisk.

Forskningsteamet påpeger, at den øgede indtagelse af UPF’er kan være en medvirkende faktor i de globale stigninger i fedme, hjerte-kar-sygdomme, stofskiftesygdomme, kræft og dødelighed. De mener, at industriel forarbejdning kan ændre fødevarernes struktur, påvirke næringsstofoptagelsen og skabe skadelige stoffer som acrolein, som findes i forarbejdede fødevarer som pølser og karameller, og som også findes i cigaretrøg. Emballagen kan også have en rolle at spille.

Ernæringsekspert Rob Hobson understreger, at der ikke er nok beviser til at fastslå, at UPF’er direkte forårsager kræft. Han opfordrer dog til små ændringer i kosten i stedet for at dæmonisere bestemte fødevarer, og understreger vigtigheden af balance og bevidsthed om, hvordan kostvalg påvirker helbredet på lang sigt.