Ny opdagelse: Dette kan afsløre hjertesvigt langt tidligere end lægen opdager det

10/03/2025 16:34

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Dette kan afsløre hjertesvigt længe før lægen opdager det.

Andre læser også

Hjertesvigt rammer årligt millioner af mennesker verden over, ofte uden at advarselstegnene opdages i tide.

En ny undersøgelse fra University of Toronto kan dog muliggøre en tidligere diagnose af denne alvorlige hjertesygdom.

Forskere har fundet ud af, at blodcirkulationen i benmusklerne kan afsløre hjertesvigt længe før det viser sig i selve hjertet.

Undersøgelsen har især undersøgt hjertesvigt af typen HFpEF, hvor hjertets pumpeevne er nedsat.

Denne form for hjertesvigt udvikler sig langsomt, og symptomerne kan være svære at få øje på, indtil sygdommen er langt fremskreden. Derfor kan tidlig diagnose have stor betydning for behandlingen.

Det skriver Illustreret Videnskab

Revolutionerende opdagelse

Forskerne brugte MRI-scanninger på benmusklerne hos diabetikere, der ofte oplever problemer med blodcirkulationen.

Resultaterne viste, at ændringer i blodcirkulationen i benene kunne registreres flere måneder før patienterne oplevede tilsvarende problemer i hjertet.

"Det tyder på, at benmusklerne kan være et bedre sted at fange HFpEF i de tidlige stadier," skriver forskerne i undersøgelsen.

Sadi Loai, PhD i biomedicinsk engineering ved University of Toronto, mener, at opdagelsen kan revolutionere behandlingen af hjertesvigt.

"Det kan gøre en stor forskel i, hvordan vi diagnosticerer og behandler sygdommen," udtaler han i en pressemeddelelse.

Forskerteamets næste skridt bliver at afprøve, om scanning af benmusklerne kan afsløre sygdommen tidligere end de nuværende metoder.

Hvis det lykkes, kan det åbne op for bedre muligheder for tidlig intervention og potentielt redde liv.

Undersøgelsen er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og giver nyt håb for metoder til at opdage og behandle hjertesvigt, før sygdommen udvikler sig alvorligt.