Kan surt slik afhjælpe angst? Nu melder eksperter ud

Patienterne er samlet til gruppeterapi, hvor de lærer teknikker til mindfulness, stresshåndtering og strategier til at reducere angst. Da Dr. Ayanna Abrams, psykolog og grundlægger af Ascension Behavioral Health, begynder at dele slik ud, opdager deltagerne hurtigt, at nogle metoder virker bedre end andre.

En populær trend på sociale medier opfordrer folk til at spise surt slik, når angsten melder sig. Ifølge eksperter er der faktisk noget om snakken. Flere har allerede i flere år anvendt denne metode som en del af deres terapeutiske arbejde.

“Da jeg ledte grupper i dialektisk adfærdsterapi (DBT) og arbejdede med individuelle klienter, brugte jeg ofte pastiller, chokolade og nogle gange surt slik,” fortæller Abrams til TODAY.com.

I en terapeutisk sammenhæng bruges slikket ikke som en belønning, men som en sund distraktion, forklarer Abrams. Selvom det ikke er en direkte behandling mod angst, kan det at spise slik med stærk smag midlertidigt aflede tankerne fra uroen og få fokus rettet mod den intense smag i stedet.

Men kan surt slik egentlig hjælpe mod angst? Det viser sig, at det faktisk kan.

“Angst er ofte forbundet med fremtiden og fyldt med uhensigtsmæssige tanker som at forudse det værste eller drage forhastede konklusioner,” siger Jacqueline Sperling, psykolog og lektor ved Harvard Medical School samt medstifter af McLean Anxiety Mastery Program.

Hun forklarer, at mindfulness – det at fokusere på nuet uden at dømme – kan hjælpe med at flytte opmærksomheden væk fra bekymringerne. Og netop det er surt slik godt til.

Surt slik anvendes som en del af såkaldte grounding-teknikker, hvor sanserne aktiveres for at bringe opmærksomheden tilbage til nutiden. Den stærke smag kræver fuld opmærksomhed og kan dermed stoppe tankemylder om fremtiden.

Hvordan virker surt slik på angst?

Ifølge Abrams starter ‘grounding’-øvelsen allerede, når man pakker slikket op. Hun opfordrer sine patienter til at lægge mærke til kroppens fornemmelser, følelsen af papiret, forventningen og lyden af emballagen – måske endda minder om at have spist det som barn.

Når slikket er i munden, handler det om at lade det smelte langsomt.

“Læg det på tungen, luk munden og brug alle sanserne til at mærke smagen, teksturen og formen,” siger Sperling.

Hvis tankerne begynder at vandre, skal man forsigtigt bringe opmærksomheden tilbage til smagen og de fornemmelser, det skaber. Når slikket er opløst, anbefaler Sperling, at man reflekterer over, om angsten stadig føles lige så intens. Hun sammenligner følelser med bølger i havet.

“Formålet er at ride på følelsens bølge, for ingen følelser varer for evigt,” forklarer hun.

Når slikket er væk, og følelsen har lagt sig, er stormen overstået.

Hvilke behandlinger mod angst er dokumenteret effektive?

“Når vi taler om behandling af angst, tænker vi normalt på noget mere grundlæggende og langvarigt end slik,” siger Abrams.

Hun anbefaler psykoterapi som kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi eller interpersonel terapi. Sperling tilføjer eksponeringsterapi og accept- og commitment-terapi. Medicin kan også være en del af behandlingen og kombineres ofte med terapi for den bedste effekt.

Surt slik, pastiller, chokolade og vingummi kan dog anvendes som en del af mindfulness og grounding. Mindfulness handler om at være til stede i nuet uden at forsøge at ændre noget, mens grounding hjælper med at bringe fokus tilbage til nutiden som en sund afledning fra svære tanker.

Er der ulemper ved at bruge surt slik mod angst?

Abrams understreger, at slik kan være nyttigt for nogle, men problematisk for andre.

For patienter med bekymringer om sukker eller kropsbillede undgår hun at anvende slik som et terapeutisk redskab. Hvis man begynder at bruge det for ofte, kan det føre til afhængighed og blive usundt både fysisk og mentalt. Både Sperling og Abrams understreger samtidig, at slik ikke er en behandling i sig selv.

“Slik er et redskab i din værktøjskasse – men det er ikke hele værktøjskassen,” siger Abrams.

Bruger man kun slik for at undgå angst, kan det faktisk forstærke problemet. Slik bør derfor ses som en lille del af en større tilgang til angsthåndtering. Ud over mindfulness og terapi er det vigtigt at have sunde mentale vaner som regelmæssig søvn, balancerede måltider og fysisk aktivitet. Sperling påpeger, at nogle af disse vaner kan kombineres.

“Man kan for eksempel gå en tur med en ven. Det kombinerer motion, frisk luft og socialt samvær,” siger hun.