Senest.dk Redaktion
Verdens ældste validerede menneske døde som 117-årig — uden kræft, demens eller hjerte-kar-sygdom.
Maria Branyas Morera levede i 117 år og 168 dage og var verdens ældste verificerede levende person fra januar 2023 frem til sin død i august 2024. Et hold forskere fik adgang til at undersøge hendes biologi i hendes sidste leveår, og resultatet er nu publiceret som det hidtil mest detaljerede multiomics-studie af en supercentenarian.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Cell Reports Medicine i september 2025 af forskere fra Josep Carreras Leukaemia Research Institute i Barcelona med Dr. Manel Esteller, leder af instituttets afdeling for kræft-epigenetik, i spidsen.
Hovedkonklusionen rokker ved en udbredt antagelse om, at ekstrem alderdom uvægerligt følges af dårligt helbred. Branyas døde uden kræft, demens eller hjerte-kar-sygdom og blev over 30 år ældre end den gennemsnitlige forventede levetid for catalanske kvinder.
En biologisk alder årtier yngre end fødselsdagen
Forskerne brugte en multiomisk tilgang, hvor genom, epigenom, proteiner, stofskifte og tarmflora blev analyseret samtidig. Trods tydelige aldringstegn som meget korte telomerer (DNA-enderne på kromosomerne) viste hendes epigenetiske markører en biologisk alder cirka 23 år yngre end hendes faktiske alder.
Stofskiftet var påfaldende effektivt med lave triglycerider og høj HDL-kolesterol, det såkaldt gavnlige kolesterol. Immunsystemet havde forstørrede populationer af cytotoksiske T-celler, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner og kræftceller. Forskerne beskriver biologien som en sjælden balance mellem aldringsmarkører og sundhedsfremmende træk.
Tarmbakterier som hos en ung person
Et af de mest opsigtsvækkende fund handler om tarmfloraen. Niveauet af bakterien Bifidobacterium falder normalt kraftigt med alderen, men hos Branyas lå mængden på niveau med en langt yngre person.
Hun spiste omkring tre portioner yoghurt om dagen, der indeholder mælkesyrebakterier som Streptococcus thermophilus og Lactobacillus delbrueckii. Forskerne mistænker, at den daglige tilførsel har holdt tarmfloraen ungdommelig og dæmpet den kroniske inflammation, som ellers er en af de centrale drivere bag aldringsrelaterede sygdomme.
Sjældne gener og en streng livsstil
Genetisk havde Branyas en samling af sjældne varianter spredt på tværs af immunsystemet, hjerte-kar-systemet, hjernen og mitokondrierne. Ingen enkelt gen forklarer hendes alder, men den samlede beskyttelseseffekt var betydelig.
Livsstilen lå tæt op ad det, der ellers forbindes med middelhavsregionerne. Hun røg aldrig, drak ikke alkohol, spiste klassisk middelhavskost med olivenolie og yoghurt, gik daglige ture og holdt tæt kontakt til familie og venner.
Forskerne peger på, at fundene udfordrer forestillingen om, at aldring og sygdom uvægerligt hænger sammen, og at de to processer under visse omstændigheder kan adskilles.
Hvad kan en dansker tage med?
Genetikken kan ingen kopiere. Men de øvrige faktorer er valg, der ligger inden for rækkevidde for almindelige danskere. Studiet peger på, at lav inflammation er en rød tråd, og at kosten spiller en central rolle. Daglige fermenterede mejeriprodukter, et plantebaseret kostmønster, regelmæssig motion, ingen tobak, begrænset alkohol og et aktivt socialt liv går igen i forskningen i flere gode leveår.
Forskerne understreger, at konklusionerne kommer fra én enkelt person, og at større studier er nødvendige, før fundene kan generaliseres bredt. Men Branyas viser, at det er biologisk muligt at blive ekstremt gammel uden at være syg.
