Senest.dk Redaktion
En sjælden Salmonella-type har ramt børn i flere lande, og kilden er stadig ikke fundet.
Siden januar har Statens Serum Institut (SSI) registreret otte danske børn smittet med Salmonella Stanley af sekvenstypen ST2045. Seks af dem er blevet indlagt. Patienterne er mellem 5 og 22 år, og medianalderen er 11,5 år. Syv er drenge eller mænd, en enkelt er pige, oplyser SSI.
De syge bor flere steder i landet. Tre patienter er fra Sjælland, to fra Midtjylland, to fra Nordjylland og en enkelt fra Syddanmark. Smittekilden er endnu ikke identificeret.
Del af stort internationalt udbrud
De danske tilfælde er en del af et internationalt udbrud, som følges af det europæiske smitteagentur ECDC sammen med fødevareagenturet EFSA. På tværs af landene er 62 personer registreret smittet med samme genetiske variant siden januar, og børn og unge udgør en uforholdsmæssigt stor andel.
Ud over Danmark er der registreret tilfælde i blandt andet Storbritannien, Østrig, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Tyskland, Litauen og Holland. Også USA har set patienter med samme variant.
Helgenomsekventering viser, at bakterierne fra de forskellige lande er tæt genetisk relaterede. Det peger ifølge ECDC på en fælles smittekilde, og at sygdommen især rammer unge kan tyde på en bestemt fødevare, som denne aldersgruppe spiser oftere end andre. Hvilken fødevare er stadig ukendt.
Sådan rammer Salmonella
Salmonella giver typisk almen utilpashed, diarré, mavesmerter, kvalme, opkast og feber, ofte ledsaget af led- og muskelsmerter samt hovedpine, skriver SSI i sit sygdomsleksikon. Inkubationstiden, altså tiden fra smitte til de første symptomer, er mellem 6 og 72 timer, oftest 12 til 36 timer.
De fleste kommer sig uden behandling. Det vigtigste er rigeligt med væske, så barnet ikke bliver dehydreret af diarré og opkast. Antibiotika gives normalt kun, hvis bakterien spreder sig ud i blodet, eller hvis patienten har en alvorlig underliggende sygdom.
Forældre bør være ekstra opmærksomme på væsketab hos de mindste. Vedvarende blodig diarré, høj feber eller tydelige tegn på dehydrering bør altid føre til kontakt med læge eller vagtlæge.
Jagten på kilden
SSI samarbejder med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet om at finde smittekilden. Patienterne interviewes om mad, indkøb og rejser, og bakterierne fra hver enkelt sammenlignes genetisk for at indkredse en fælles eksponering.
Indtil kilden er fundet, anbefales god køkkenhygiejne. Råt kød, æg og grøntsager bør håndteres adskilt, og særligt fjerkræ og hakket kød skal varmebehandles grundigt.
