Senest.dk Redaktion
Mavemusklerne fungerer som en pumpe der hjælper hjernen med at skylle affald ud.
Hver gang du trækker maven ind, sætter du faktisk en lille rensning af hjernen i gang. Det lyder som en kostvejledning fra YouTube, men det er konklusionen på et nyt studie fra Penn State, der blev offentliggjort i Nature Neuroscience den 27. april.
Forskerne har fundet en hidtil overset mekanisk forbindelse mellem mavehulen og hjernen. Når mavemusklerne spænder, presser de blod gennem en gruppe vener langs rygsøjlen, og det pres får hjernen til at flytte sig en lillebitte smule inde i kraniet. Bevægelsen driver hjernerygmarvsvæske rundt og hjælper med at skylle affaldsstoffer ud af vævet.
En hydraulisk pumpe i kroppen
Bag forskningen står Patrick Drew, der er professor i ingeniørvidenskab, neurokirurgi og biologi ved Penn State. Han forklarer princippet i en meddelelse fra universitetet:
“Når mavemusklerne trækker sig sammen, presser de blod fra maven op gennem rygmarven, ligesom i et hydraulisk system.”
Holdet observerede effekten direkte i levende mus ved hjælp af to-foton-mikroskopi, en teknik der kan filme bevægelser i levende væv. De brugte også microCT-skanninger og computersimuleringer for at kortlægge, hvordan væsken bevæger sig rundt i hjernen, beskriver Penn State.
For at være sikre på, at det netop var mavemusklerne, der drev hjernen, lagde forskerne et meget let mekanisk tryk på mavehulen hos bedøvede mus. Trykket var ifølge Drew lavere end det, en blodtryksmanchet udsætter en menneskearm for. Selv det lille pres var nok til at flytte hjernen, og den vendte straks tilbage til udgangspositionen, så snart trykket blev fjernet.
Hjernen som en snavset svamp
Den anden hovedforfatter, Francesco Costanzo, er matematikprofessor og stod for de computermodeller, der gengav væskestrømmene. Han bruger et hverdagsbillede til at forklare, hvad der sker:
“Hvis vi bliver ved idéen om hjernen som en svamp, tænkte vi også på den som en snavset svamp. Hvordan rengør man en snavset svamp? Man holder den under vandhanen og klemmer den.”
Det er stort set det, kroppen selv gør, hver gang mavemusklerne strammer. Den lille hjernebevægelse trykker væske gennem vævet og ud i området omkring hjernen, og med den følger affaldsprodukter, der ellers ophober sig. Ophobning af netop den slags affald, herunder proteinklumper, knyttes i forskningen til sygdomme som Alzheimers, skriver Neuroscience News.
Du behøver ikke gå i fitnesscenter
Det interessante for almindelige mennesker er, hvor lidt der skal til. Drew lægger vægt på, at man ikke behøver at træne hårdt for at aktivere mekanismen:
“Den slags bevægelse er så lille. Det er det, der opstår, når du går, eller når du bare spænder mavemusklerne, hvilket du gør, hver gang du udfører fysisk aktivitet.”
Ifølge Drew kan netop det at bevæge sig en smule fungere som en vigtig fysiologisk mekanisme, der fremmer hjernens sundhed.
Forskningen viser, at selv mikro-sammentrækninger, som dem du laver, når du holder en oprejst kropsholdning eller tager et enkelt skridt, er nok til at sætte den hydrauliske pumpe i gang. Det betyder, at også de små rutiner gennem dagen kan have betydning: at trække maven ind, mens du sidder ved skrivebordet, at spænde mavemusklerne et øjeblik i sofaen, eller at rejse dig op og sætte dig igen et par gange.
Forskerne understreger, at mekanismen ikke erstatter den naturlige hjernerensning, der foregår under søvn, men ser ud til at supplere den. Hjernen har altså flere måder at holde sig selv ren på, en om natten og en, der aktiveres, hver gang kroppen er i bevægelse.
Studiet er støttet af National Institutes of Health, Pennsylvania Department of Health og American Heart Association.
