Senest.dk Redaktion
Et svensk forskerhold har dyrket insulinceller, der holdt blodsukkeret stabilt hos mus i flere måneder.
Resultatet, som Karolinska Institutet og KTH offentliggjorde i tidsskriftet Stem Cell Reports den 16. april, kan løse et af de mest stædige problemer i jagten på en kur mod type 1-diabetes: at få stamceller til at modnes til rene, glukosefølsomme insulinproducenter.
I laboratoriet udskilte cellerne insulin og reagerede klart på sukker. Da de derefter blev transplanteret til mus med diabetes, genvandt dyrene gradvist evnen til selv at regulere blodsukkeret.
“Vi har udviklet en metode, der pålideligt fremstiller insulinproducerende celler af høj kvalitet fra flere forskellige menneskelige stamcellelinjer,” siger Per-Olof Berggren, professor ved institutionen for molekylær medicin og kirurgi på Karolinska Institutet.
Tredimensionelle klynger gjorde forskellen
Tidligere forsøg på at dyrke betaceller, altså de bugspytkirtelceller der producerer insulin, har ofte endt med en blanding af ønskede og uønskede celletyper. Resultatet har været celler, der reagerede svagt på glukose og samtidig øgede risikoen for komplikationer ved transplantation.
Det svenske hold justerede selve dyrkningsprocessen og lod cellerne organisere sig i tredimensionelle klynger frem for at vokse fladt ud. Mange uønskede celletyper forsvandt undervejs, og de tilbageværende celler reagerede væsentligt mere præcist på blodsukkerændringer.
Transplantationerne blev udført i det forreste øjenkammer hos mus, en teknik forskerne bruger til løbende at følge cellerne uden gentagne indgreb.
“Vi så, at cellerne gradvist modnede efter transplantation, og at de bevarede deres evne til at regulere blodsukkeret i flere måneder,” fortæller Berggren.
Vejen til mennesker er fortsat lang
Studiet er udført på mus, og der er langt fra dyrelaboratoriet til en behandling, danske patienter kan tilbydes. Men forskerne mener, at den nye protokol fjerner flere af de tekniske benspænd, der har holdt feltet tilbage i årevis.
“Det kan løse flere af de problemer, som tidligere har bremset udviklingen af stamcellebaserede behandlinger ved type 1-diabetes,” siger sidsteforfatter Fredrik Lanner, professor ved institutionen for klinisk videnskab, intervention og teknik på Karolinska Institutet.
Den næste fase bliver at vise, at samme metode kan opskaleres og bruges sikkert i mennesker. Karolinska-holdet arbejder mod klinisk anvendelse, men har ikke meldt en tidsplan ud.
35.600 danskere venter på en kur
Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar nedbryder de betaceller i bugspytkirtlen, der laver insulin. Patienterne er livslangt afhængige af insulinindsprøjtninger eller pumpe for at undgå farligt høje eller lave blodsukkerniveauer.
Cirka 35.600 danskere lever med type 1-diabetes, oplyste Diabetesforeningen i april 2025. I alt har mindst 368.000 danskere en form for diabetes, og tallet er ifølge foreningen det højeste, der nogensinde er målt.
Stamcelleforskning er et af flere spor, der peger mod fremtidige behandlinger uden daglige insulinindsprøjtninger. Det svenske studie er ifølge forskerne selv et af de mest overbevisende skridt på den vej.
