Senest.dk Redaktion
En hydraulisk pumpe mellem mave og hjerne kan forklare hvorfor motion beskytter hjernen.
Når du går, laver mavebøjninger eller holder planken, presses blod op gennem rygsøjlen og forskyder hjernen ganske lidt i kraniet. Den lille bevægelse kan være med til at skylle affaldsstoffer ud af hjernevævet og forklare, hvorfor fysisk aktivitet ser ud til at modvirke Alzheimer.
Det viser et nyt studie fra Penn State, offentliggjort 27. april i Nature Neuroscience. Forskerne brugte to-fotonmikroskopi til at filme hjernen hos vågne mus og målte små bevægelser i kraniets indhold, hver gang dyrene bevægede sig.
“Vores forskning forklarer, hvordan det at bevæge sig kan være en vigtig fysiologisk mekanisme, der fremmer hjernens sundhed,” siger Patrick Drew, professor ved Penn State og seniorforfatter på studiet.
En hydraulisk kobling mellem mave og hjerne
Sammenhængen lyder umiddelbart usandsynlig. Hjernen sidder beskyttet i en knoglekapsel, langt fra mavemusklerne. Men de to områder er forbundet via et net af blodårer, der løber langs rygsøjlen og fungerer som en lukket væskebro.
“Når mavemusklerne trækker sig sammen, presser de blod fra maven op i rygmarven, ligesom i et hydraulisk system,” forklarer Drew. Det tryk får hjernen til at flytte sig en smule i kraniet.
For at bekræfte mekanismen trykkede forskerne let på maven af bedøvede mus. Selv et tryk lavere end det, mennesker mærker under en almindelig blodtryksmåling, var nok til at få hjernen til at flytte sig målbart.
Hjernen som beskidt svamp
For at forstå, hvad bevægelsen gør, hjælper det at se hjernen som en porøs struktur gennemvædet af cerebrospinalvæske, den klare væske, der omgiver hjernen og rygmarven.
“Hjernen har en struktur, der minder om en svamp. Du har et blødt skelet, og væske kan bevæge sig igennem det,” siger Francesco Costanzo, medforfatter og leder af studiets computersimuleringer.
Når hjernen forskydes lidt under hvert skridt eller hver mavekontraktion, presses væsken gennem vævet og videre ud i hjernens overfladelag. Simuleringerne tyder på, at den væskestrøm tager affaldsstoffer med sig, blandt andet de proteiner, der hober sig op hos patienter med Alzheimers sygdom.
“I forlængelse af idéen om hjernen som en svamp, tænkte vi også på den som en beskidt svamp. Hvordan renser man en beskidt svamp?” siger Costanzo.
To skift på renholdet, dag og nat
Hjernen har i forvejen et indbygget renseprogram, der kører om natten, hvor cerebrospinalvæsken strømmer ind i hjernevævet under søvn. Det nye fund peger på, at vågen aktivitet driver væsken den modsatte vej, ud af hjernen, og at krop og hjerne dermed har to forskellige rengøringsskift.
Effekten kræver ikke hård træning, understreger forskerne. Det er nok, at mavemusklerne aktiveres, og det sker hver gang du går, rejser dig fra en stol, laver mavebøjninger eller holder planken.
“Den her bevægelse er meget lille. Det er den, der opstår, når du går, eller bare når du spænder mavemusklerne, hvilket du gør i enhver form for fysisk aktivitet,” siger Drew.
Studiet er udført på mus, og forskerne fremhæver, at mekanismen skal bekræftes hos mennesker, før den kan oversættes direkte til anbefalinger om motion mod demens.
