Sebastian Juul
Studiet er fortaget i Sverige, og kommer med en række nye konklusioner.
Når hverdagen er travl og fyldt med aktiviteter, er det sjældent, at vi tænker meget på vores hjerne.
Vi koncentrerer os ofte om arbejde, relationer og de mange små opgaver, der skal klares. Samtidig lever danskerne længere end nogensinde før, hvilket stiller krav både til vores krop og mentale velvære.
Mange oplever ændringer i hukommelse og koncentration, når de bliver ældre, og derfor fylder diskussioner om hjernesundhed mere og mere i samfundet.
Antallet af personer med demens forventes at stige markant i de kommende år. For nogle spiller arvelighed en vigtig rolle, mens livsstilen også har stor betydning.
Ny forskning viser, at en stor del af risikoen ikke nødvendigvis er forudbestemt.
Det skriver Epocanegocios.
Hjernens udvikling
Forskerne på Lunds Universitet i Sverige har i et studie fulgt 494 personer med en gennemsnitsalder på 65 år i fire år.
Deltagerne gennemgik sundhedstjek, hjernescanninger og genetiske analyser, samtidig med at deres livsstil blev kortlagt.
I alt blev 17 faktorer undersøgt, herunder blodtryk, kolesterol, rygning, alkoholforbrug, søvnvaner, uddannelse og genet APOE ε4.
Forskerne fokuserede på tre kendte tegn på kognitiv tilbagegang: ændringer i hjernens hvide substans samt ophobning af beta amyloid og tau protein.
Skader på den hvide substans ses ofte hos ældre, personer med forhøjet blodtryk, diabetes eller som ryger. Ophobning af beta amyloid og tau forbindes primært med Alzheimers sygdom.
Sebastian Palmqvist, lektor i neurologi ved Lunds Universitet, siger om studiet: “Mange af de eksisterende undersøgelser om risikofaktorer, vi selv kan påvirke, tager ikke højde for de forskellige årsager til demens.”
Resultaterne viste, at høj alder og tilstedeværelsen af APOE ε4 genet var tæt forbundet med hurtigere forandringer i hjernen. Samtidig viste analyserne, at næsten halvdelen af demenstilfældene kunne være relateret til faktorer, som potentielt kan ændres.
Hvad kan ændres
Studiet afslørede en klar sammenhæng mellem blodkarrenes sundhed og risikoen for demens.
Forhøjet blodtryk, høje blodfedt-niveauer, hjertesygdomme og rygning var alle forbundet med skader, der hæmmer blodgennemstrømningen i hjernen.
Manglende ilt og næring kan skade områder, som er afgørende for hukommelse og tænkning.
Desuden blev diabetes koblet til hurtigere ophobning af beta amyloid, idet insulinresistens kan gøre det sværere for hjernen at fjerne proteinet.
Lavt BMI i alderdommen var samtidig forbundet med højere niveauer af tau protein, hvilket kan relatere sig til ændringer i de hjerneområder, der styrer appetit og vægt.
Isabelle Glans, ph.d.-kandidat ved Lunds Universitet, siger: “Vi kunne se, at de fleste risikofaktorer, som kan ændres – som rygning, hjerte-kar-sygdomme, høje blodlipidniveauer og forhøjet blodtryk – var forbundet med skader på blodkarrene i hjernen og en hurtigere ophobning af ændringer i den hvide substans.”
Forskerne understreger, at vi stadig har brug for mere viden. Samtidig peger resultaterne på, at livsstilsændringer tidligt i livet kan reducere risikoen for demens senere hen.
