Jesper Bengtson
Det er et stille tegn, som trænede øjne på et hospice sjældent overser.
For den, der sidder ved sengen hos et døende familiemedlem, er hvert lille skift svært at tyde. Bliver far dårligere? Er det nu, det sker? De fleste af os har aldrig prøvet at våge over nogen i deres sidste tid, og kroppen sender signaler, vi ikke har lært at læse.
Et af dem er så lavmælt, at man let overser det. Men på et hospice er det et af de tegn, personalet lægger mærke til, når livet er ved at ebbe ud.
Det handler om urinen.
Når nyrerne begynder at give slip
I dagene og timerne før døden falder mængden af urin, og farven ændrer sig. Den bliver ofte te-farvet eller mørkere end normalt.
Det skriver den amerikanske organisation Crossroads Hospice, der har samlet en oversigt over kroppens tegn i den sidste tid som en hjælp til pårørende.
Forklaringen er, at kroppens systemer så småt begynder at lukke ned. “Det kan tilskrives nedsat væskeindtag, ændringer i nyrefunktionen og en generel tilbagegang i kroppens funktioner,” beskriver oversigten.
Med andre ord drikker den syge mindre, nyrerne arbejder langsommere, og hele kroppen trækker sig stille tilbage. Det er ikke noget, der gør ondt. Det er kroppens egen måde at slippe taget på.
Uroen i hænderne
Et andet tegn, pårørende ofte bider mærke i, er en rastløshed, der kan virke uforklarlig.
Den syge laver gentagne bevægelser, trækker måske i sengetøjet eller i sit tøj uden grund. Ifølge Crossroads Hospice kan det blandt andet skyldes, at iltniveauet i kroppen falder, sammen med andre forandringer, der sker, når døden nærmer sig.
For dem, der sidder ved siden af, kan det se ud, som om den syge har det uroligt. Men bevægelserne er en del af den samme langsomme nedlukning.
Oversigten understreger, at ingen dødsforløb er ens. For nogle tager det timer, for andre dage, og tegnene kommer ikke i en fast rækkefølge.
