Det er vigtigt at huske at drikke nok vand, hvis man bevæger sig ud under solens stråler. Nu kan en simpel test afsløre, om du er dehydreret.
Lige nu læser andre
En forfriskende øl i parken, en iskold cola på vej hjem i toget, eller måske et boblende glas hvidvin på terrassen.
Når solen steger og varmer den lidt blege hud, er det vigtigt at få masser af væske i løbet af dagen – allerhelst vand, selvom det kan være fristende at vælge noget lidt sjovere.
To liter vand dagligt holder kroppens væskebalance på plads, men det kan let blive glemt, når hverdagen er hektisk. Heldigvis er der en enkel måde at teste, om du er tilstrækkeligt hydreret, ifølge Independent.
Metoden er simpel: Brug din tommelfinger og pegefinger til at forme en tang og klem let på huden på din håndryg. Træk forsigtigt i huden, så den strækkes ud i et par sekunder, og mærk en lille smule modstand. Når du slipper huden, skal den hurtigt vende tilbage til sin normale position og glatte sig ud. Det betyder, at du har fået nok væske.
Hvis huden derimod bliver hængende eller tager længere tid om at falde tilbage, er det på tide at finde en vandhane og få noget at drikke.

Læs også
Denne metode er blevet bekræftet af den amerikanske sundhedsportal National Library of Medicine, som forklarer, at den reflekterer, hvordan væskebalancen påvirker hudens elasticitet.
Det er vigtigt at drikke godt med vand, men også at inkludere vandholdige grøntsager som jordbær og agurker. Øl er dog desværre ikke med i regnestykket.
Ligesom med alt andet kan man også få for meget vand. Hvis du drikker flere liter dagligt i længere tid, kan dine nyrer få svært ved at følge med. Det kan føre til vandforgiftning, som giver symptomer som kvalme, opkast, hovedpine og svimmelhed. I værste tilfælde kan det være livsfarligt, så det handler om at finde den rette balance.