Din tandlæge sagde det ikke: Bakterier fra dårligt tandkød kan angribe dit hjerte

De fleste kender fornemmelsen af blod i vasken efter tandbørstningen og tænker ikke videre over det. Men et blødende tandkød er måske ikke kun et lokalt problem i munden. Ny forskning tyder på, at en bakterie fra alvorlig tandkødssygdom kan vandre gennem blodbanen og sætte sig på en af hjertets vigtigste klapper.

Forskere fra Fuwai Hospital under det kinesiske National Center for Cardiovascular Diseases i Beijing har fundet uventet høje niveauer af bakterien Porphyromonas gingivalis i forkalkede hjerteklapper. Resultaterne blev præsenteret på American Heart Associations videnskabelige møde om grundforskning i Boston tidligere i juli.

Bakterien fandtes i de syge klapper

Bakterien P. gingivalis er en af hovedaktørerne bag parodontitis, den alvorlige form for tandkødssygdom, hvor betændelsen breder sig ned om tandrødderne. Forskerne undersøgte klapvæv, der var fjernet under klapoperationer, og sammenlignede patienter med forkalket aortaklap med patienter med andre klapsygdomme.

Bakterien optrådte i markant højere mængder i de forkalkede klapper. Tilstanden hedder forkalket aortaklapstenose, hvor klappen bliver tykkere og stivere, så blodet får sværere ved at passere ud af hjertet. Det er den mest udbredte hjerteklapsygdom, og der findes i dag ingen medicin, der kan bremse den.

“Vi blev overraskede over, hvor meget P. gingivalis der var til stede i de forkalkede aortaklapper,” siger Chenyang Li, læge og ph.d.-studerende bag studiet.

Mus pegede på en mekanisme

For at forstå hvad bakterien gjorde, udsatte forskerne mus for levende P. gingivalis gentagne gange. Bakterien hobede sig op i musenes aortaklapper, forkalkningen steg, og dyrene udviklede tegn på klapstenose. Fik musene forebyggende antibiotika, blev effekten mindre.

Nøglen viste sig at være et betændelsesprotein ved navn interleukin-1 beta, som immunforsvaret danner. Bakterien satte netop dette protein i gang. Da forskerne genetisk slukkede for proteinet hos musene, faldt forkalkningen betydeligt, selv når bakterien stadig var til stede. Det peger på selve mekanismen bag skaden, ikke bare en tilfældig sammenhæng.

Det er dog vigtigt at holde tungen lige i munden. Forskningen er foreløbig og endnu ikke fagfællebedømt. Mekanismen er vist i mus, mens de menneskelige prøver kun viser en sammenhæng. At behandling af tandkødet faktisk beskytter hjertet hos levende patienter, er endnu ikke bevist, og forskerne har sat et klinisk studie i gang for at undersøge det.

En folkesygdom de færreste kobler til hjertet

Herhjemme er tandkødsproblemer alt andet end sjældne. Tandkødsbetændelse findes hos 90 procent af de 20-årige, og efter 40-års-alderen er parodontitis den hyppigste årsag til, at danskere mister tænder. Sygdommen gør ofte ondt sent, fordi den sjældent giver gener, før den er alvorlig.

Netop derfor er pointen fra forskerne så konkret. Eduardo Sanchez, medicinsk direktør for forebyggelse i American Heart Association, mener, at studiet føjer sig til en voksende mængde beviser for, at mundhygiejne og hjertesundhed hænger tæt sammen.

Chenyang Li formulerer det enklere: “Budskabet er enkelt: pas godt på din mundhygiejne.”