Høj luftfugtighed kan få en varm dag til at føles op mod 13 grader varmere.
Du sveder og sveder, men har det stadig elendigt. Følelsen kender de fleste danskere fra de mest lummre sommerdage, og der er en præcis fysiologisk forklaring på den. Det handler om, hvor godt sveden kan fordampe.
Den 27. juni i år målte DMI 37,0 grader ved Ødum nord for Aarhus og ved Beldringe nord for Odense. Det var den højeste temperatur nogensinde målt i Danmark, og rekorden fra 1975 blev slået. Men ren lufttemperatur fortæller kun det halve om, hvor farlig varmen egentlig er.
Sved køler kun, når den fordamper
Kroppen holder sig omkring 37 grader ved at svede. Men sveden i sig selv køler ikke. Det er fordampningen, der trækker varmen væk fra huden.
Når luften er tør, fordamper sveden hurtigt, og kroppen holder temperaturen nede. Er luften derimod mættet med fugt, falder fordampningen, og så bliver man ved med at være gennemblødt, mens kroppen forgæves kæmper for at komme af med varmen.
Derfor regner det amerikanske vejrvæsen med et såkaldt varmeindeks, altså hvad temperaturen reelt føles som, når luftfugtigheden lægges oveni. Ved 38 grader og 55 procents luftfugtighed føles det som hele 51 grader. Er luften derimod tør, med kun 15 procents fugt, føles de samme 38 grader som langt mere overkommelige 36.
Hjertet arbejder dobbelt
Når fordampningen svigter, stiger kroppens kernetemperatur. For at kompensere sender kroppen mere blod ud mod huden, og det lægger et ekstra pres på hjertet.
Samtidig løber væsken ud af kroppen. Den vedvarende svedtendens uden effektiv køling fører hurtigt til dehydrering, og når blodmængden falder, presses kredsløbet yderligere. De amerikanske sundhedsmyndigheder CDC advarer om, at ekstrem varme øger belastningen på hjertet og kan bidrage til dehydrering, ubalance i kroppens salte og blodpropper.
Grænsen hvor sveden holder op med at virke
Forskere måler den farligste kombination af varme og fugt med en våd-temperatur, der samler begge faktorer i ét tal. Ved en våd-temperatur på 35 grader kan kroppen ikke længere køle sig selv, end ikke i skygge med adgang til vand.
Det er netop fugten, der gør forskellen. Når luften indeholder meget vanddamp, bliver det sværere for kroppen at køle sig selv gennem sved, og selv en moderat varm dag kan pludselig føles trykkende og farlig. Derfor er en klam sommeraften med 28 grader ofte hårdere ved kroppen end en tør dag med langt højere tal på termometeret.