Du har måske glemt, hvornår du fik din menstruation for første gang. Men hvis du tænker tilbage i tiden, vil du sandsynligvis godt kunne huske den dag, hvor det skete. Var du sent ude eller var du den første i din vennekreds, der 'blev en kvinde'?
Selvom det helt sikkert påvirkede din oplevelse i skolen eller gymnasiet, har du måske ikke indset, at det også kan have indflydelse på din sundhed.
Ifølge en undersøgelse foretaget af forskere fra University of California i San Diego, er kvinder, der fik deres første menstruation senere i livet, mere tilbøjelige til at leve længere.
I forbindelse med undersøgelsen undersøgte forskerne data fra 16.000 postmenopausale kvinder, som blev indsamlet via Women's Health Initiative. her opdagede de, at tidspunktet for en kvindes første menstruation og starten på overgangsalderen gør en forskel for den generelle sundhed og levetid.
Andre interessante konklusioner fra undersøgelsen var, at kvinder, der fik deres menstruation senere i livet, var mindre tilbøjelige til at udvikle diabetes eller at udvikle en rygevane.
"Vores hold fandt ud af, at kvinder, der begyndte at menstruere i en senere alder, var mindre tilbøjelige til at få visse sundhedsproblemer, såsom koronar hjertesygdom. Og dem, der oplevede overgangsalderen senere i livet, var mere tilbøjelige til generelt at være sunde, hvilket kan være en mulig forklaring på vores resultater," sagde Aladdin Shadyab, der er en af forskerne bag undersøgelsen..
Han understregede også, at visse faktorer, som rygning, kan skade det kardiovaskulære system og æggestokkene, hvilket kan føre til tidligere overgangsalder.
Folk leder altid efter måder at leve længere på, og selvom korrekt kost og motion er de sædvanlige valg, kan hemmeligheden faktisk ligge i, hvornår du som kvinde får din første menstruation.
Undersøgelsen fandt ud af, at 'kvinder, der begyndte at menstruere i en alder af 12 år og ældre, oplevede overgangsalderen, enten naturligt eller kirurgisk, i en alder af 50 år og ældre og havde mere end 40 reproduktive år, havde øgede chancer for at bliver over 90 år'.