Kvinden måtte med sorg lade jakken hænge på bøjlen
Lige nu læser andre
Et besøg i en genbrugsbutik kan nogle gange føles som at finde en lille skat. Man ved aldrig helt, hvad der gemmer sig blandt hylderne. For en 31-årig kvinde blev en helt almindelig tur dog til en oplevelse, hun sent vil glemme, fortæller The Mirror.
Under et besøg i genbrugsbutikken sammen med sin svigermor stødte hun på en særlig jakke.
Det var en oversize Ralph Lauren-jakke i hjorteskind med frynser – og i exceptionel god stand.
Prisen var 189 euro, svarende til cirka 1.400 kroner. For mange ville det stadig være et kup, især når lignende jakker fra Ralph Lauren kan koste alt fra omkring 1.800 kroner til mere end 30.000 kroner.
Økonomien satte dog en stopper for købet. Som nybagt mor var hun på barsel og forsøgte at holde styr på økonomien.
Læs også
Selvom hun virkelig havde lyst til jakken, måtte hun efterlade den i butikken. Det var noget, hun gerne ville have, men ikke følte, hun kunne tillade sig at købe.
Men tanken om jakken blev hængende. Senere delte hun sin oplevelse med sin mand, og sammen tog de tilbage til butikken, så han kunne se den.
En uventet overraskelse
Efter besøget troede hun, at eventyret var slut. Men hendes mand havde andre planer.
Uden at sige noget, havde han sneget sig tilbage til butikken og købt jakken. Senere på aftenen opdagede hun den hænge i garderoben derhjemme.
For hende blev jakken hurtigt meget mere end bare et stykke tøj. Den blev et symbol på støtten i hendes nye rolle som mor – og en historie, hun en dag kan dele med sine børn.