Senest.dk Redaktion
Et nyt studie afliver den nemme forklaring på de sjældne ældre med et knivskarpt hoved.
De fleste kender en ældre slægtning, der stadig husker fødselsdage, telefonnumre og gamle historier bedre end folk på det halve af alderen. Forskere kalder dem SuperAgers: mennesker i 80’erne og 90’erne, hvis hukommelse er lige så god som eller bedre end hukommelsen hos folk i 50’erne og 60’erne.
Den oplagte antagelse har længe været, at de må have vundet i det genetiske lotteri, altså født med en usædvanlig lav arvelig risiko for Alzheimers. Men et nyt studie vender op og ned på den forklaring.
Gener kunne ikke skelne grupperne
Forskere sammenlignede 142 SuperAgers med 89 ældre med helt almindelig hukommelse, fordelt på fem forskningssteder i USA og Canada. De gennemgik deltagernes arvemasse for de kendte genetiske risikofaktorer for Alzheimers, oplyser holdet bag studiet.
De kiggede blandt andet på APOE-genet, som er den stærkeste enkeltstående arvelige risikofaktor for Alzheimers, og på tre såkaldte polygene risikoscorer, der lægger tusindvis af små genetiske varianter sammen til ét samlet risikotal. De ledte også efter sjældne beskyttende genvarianter, som tidligere er koblet til modstandskraft mod sygdommen.
Resultatet var overraskende tomt. SuperAgers kunne ikke skelnes fra de almindelige ældre ud fra deres genetiske risiko. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Alzheimer’s Research & Therapy.
“De almindelige genetiske risikofaktorer, som APOE og de nuværende polygene risikoscorer fanger, forklarer ikke SuperAging-fænotypen,” siger Matt Huentelman, professor og leder af TGen’s afdeling for tidlig opsporing og forebyggelse, til Medical Xpress. En fænotype er de træk, man rent faktisk kan måle hos en person, i modsætning til det, generne alene lægger op til.
Fravær af risiko er ikke det samme som beskyttelse
Pointen er ikke, at gener er ligegyldige. Men den lette forklaring holder ikke.
“At mangle risikofaktorer betyder ikke nødvendigvis, at man har de beskyttende faktorer, der understøtter en exceptionel hjernesundhed,” siger Ignazio S. Piras, der er lektor på samme afdeling.
Havde det stået til den nemme genetik-teori, kunne man have sprunget de omfattende hukommelsestests over. Det afviser Emily Rogalski, der er leder af HAARC-centeret ved University of Chicago.
“Hvis det var tilfældet, ville man kunne identificere SuperAgers ved en simpel gentest i stedet for de grundige kognitive undersøgelser, vi bruger i dag,” siger hun.
Så hvor gemmer hemmeligheden sig?
Det korte svar er, at forskerne ikke ved det endnu. Men studiet flytter jagten væk fra arvemassen og over mod alt det andet, der former et menneskeliv.
Holdet peger på, at næste skridt er at kombinere hjernescanninger, blodprøver, søvn- og aktivitetsmålinger samt sociale og miljømæssige forhold for at forstå, hvad der egentlig beskytter hjernen så længe.
“At forstå de biologiske, adfærdsmæssige og sociale faktorer, der fremmer exceptionel kognitiv aldring, kan i sidste ende supplere de traditionelle sygdomsfokuserede tilgange,” siger Ana Capuano, medforfatter på studiet.
Med andre ord: den skarpe 85-årige ved middagsbordet skylder ikke nødvendigvis sin hukommelse til heldige gener. Forklaringen ligger sandsynligvis gemt i livsstil, vaner og livshistorie, og præcis hvor, er stadig en gåde forskerne knokler for at løse.
