Columbia-forskere gennemgik 9.000 journaler og fandt en forbindelse ingen havde forventet: Din lykkepille kan fremskynde svigt i én bestemt hjerteklap

De fleste af os kender nogen der tager antidepressiv medicin, eller gør det selv. Derfor stopper det scrollet, når forskere kobler netop den daglige pille til hjertet. Men svaret er mere nuanceret end overskriften, og det er præcis derfor, det er værd at forstå ordentligt.

Forskere fra Columbia University har fundet tegn på, at det samme signalstof, der løfter humøret, kan skubbe en almindelig hjerteklaplidelse i den forkerte retning. Holdet gennemgik data fra mere end 9.000 patienter, der var blevet opereret for utætte hjerteklapper, og undersøgte desuden 100 vævsprøver fra selve klapperne.

Studiet er ikke splinternyt. Det blev offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine i januar 2023, men den overraskende sammenhæng får med jævne mellemrum fornyet opmærksomhed, fordi SSRI-medicin er så udbredt.

Serotonin under pres kan stivne klappen

Historien handler om mitralklappen, altså klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, der sørger for at blodet kun løber én vej. Ved degenerativ mitralinsufficiens nedbrydes klappens væv, så den bliver utæt og blod siver tilbage. Det er en af de mest almindelige klaplidelser, og i alvorlige tilfælde kræver den operation.

Nøglen er et protein kaldet SERT, serotonintransporteren, der rydder serotonin væk efter et signal. SSRI-medicin virker netop ved at bremse SERT, så mere serotonin bliver tilbage i kroppen. Det er godt for humøret, men i en klap der allerede er svækket, ser det ud til at have en pris: den ekstra serotonin får klapcellerne til at producere for meget kollagen, så vævet stivner og ændrer form.

En genvariant afgør følsomheden

Forskerne fandt, at effekten var kraftigst hos patienter med en bestemt genetisk variant, den såkaldte 5-HTTLPR “lang-lang”-type. Personer med to kopier af “lang”-varianten har lavere SERT-aktivitet i forvejen, og deres klapceller reagerede med at danne mest kollagen. Både SSRI-brugere og bærere af denne genvariant nåede den alvorlige, operationskrævende grad tidligere end andre.

Det åbner for en mere målrettet tilgang. Ifølge medforfatter Robert J. Levy fra Children’s Hospital of Philadelphia kan det få praktisk betydning: “Vi foreslår, at man ved at genotype patienter med kendt degenerativ mitralinsufficiens for 5-HTTLPR og vurdere lav SERT-aktivitet kan identificere dem, der får brug for klapkirurgi tidligere,” siger han til Neuroscience News.

Sikker for de fleste – men tal med lægen

Det vigtigste budskab fra forskerne er, at ingen bør stoppe deres medicin på egen hånd. Fundet handler om en afgrænset gruppe, ikke om alle der tager antidepressiv medicin.

“SSRI-medicin er generelt sikker for de fleste patienter. Når mitralklappen først er begyndt at nedbrydes, kan den blive mere følsom over for serotonin og lav SERT-aktivitet,” lyder det fra forskerne bag studiet.

Scientific director for Columbias hjerteforskning, Giovanni Ferrari, understreger, at en rask klap ikke ser ud til at være i fare. “En sund mitralklap kan sandsynligvis tåle lav SERT-aktivitet uden at deformeres. Det er usandsynligt, at lav SERT-aktivitet i sig selv kan forårsage nedbrydning af mitralklappen,” forklarer han.

Med andre ord: har du et velfungerende hjerte, peger forskningen ikke på en skjult risiko ved din antidepressive medicin. Har du derimod allerede fået konstateret problemer med mitralklappen, kan det være værd at tage en snak med lægen.