Senest.dk Redaktion
Et nyt amerikansk studie kobler hyppig tv-kigning i voksenlivet til synlige forandringer i hjernen.
De fleste danskere kender følelsen af at synke ned i sofaen efter en lang dag og lade en serie køre en episode for meget. Nu tyder ny forskning på, at de aftener kan sætte spor, der er til at måle – helt ind i hjernens struktur.
Forskere fra University of Southern California (USC) har fulgt 1.712 voksne amerikanere i knap 24 år og fundet, at de, der så mest fjernsyn i voksenlivet, senere havde mindre hjernevolumen i områder, der er sårbare over for aldring og demens. Resultaterne er offentliggjort i juli 2026 i det videnskabelige tidsskrift Alzheimer’s & Dementia: Journal of the Alzheimer’s Association.
Konkret havde de hyppigste seere mindre volumen i hukommelsesrelaterede hjerneområder, mindre pande- og baghovedelapper samt flere skader i hjernens hvide substans. Den type forandringer forbindes med aldring, øget risiko for blodprop i hjernen, kognitivt forfald og demens.
Deltagerne blev fulgt i over to årtier
Deltagerne var i gennemsnit 53 år, da de i 1987-1989 selv oplyste, hvor ofte de så fjernsyn. Først mere end to årtier senere, i 2011-2013, fik de scannet hjernen med MRI, oplyser forskerne. Netop det lange tidsspand er grunden til, at studiet kan kigge på, hvad seervanerne i den midaldrende del af livet hang sammen med i hjernen mange år senere.
Forskerne understreger selv, at studiet ikke kan bevise en direkte årsag. Tv-vanerne var selvrapporterede, og der blev ikke taget en MRI-scanning ved studiets start, som man kunne have sammenlignet med. Sammenhængen er altså reel, men ikke det samme som et endeligt bevis for, at fjernsynet i sig selv skrumper hjernen.
Effekten sås primært hos mænd
En vigtig nuance, som let forsvinder i overskrifterne: forandringerne ramte langtfra alle ens. De fleste af hjerneforskellene – både fra tv-kigning og fra stillesiddende arbejde – blev set hos mænd. Hos kvinder var selv meget hyppig tv-kigning ikke forbundet med nogen af de undersøgte hjerneregioner.
Hvorfor kønnene reagerer forskelligt, kan studiet ikke svare på. Forskerne kalder det en mulig kønsbestemt sårbarhed, der kræver mere forskning.
Det handler om, hvad du laver mens du sidder
Det mest overraskende ved studiet er måske, at ikke al stillesiddende tid trak i samme retning. Personer med mentalt krævende, stillesiddende job havde faktisk større pande- og baghovedelapper og færre skader i den hvide substans – altså det stik modsatte af tv-seerne.
Det peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned, men om hvad hjernen laver imens.
“I årevis har vi fokuseret på, hvor meget folk sidder ned. Vores fund tyder på, at vi også bør være opmærksomme på, hvad de laver, mens de sidder,” siger David Raichlen, professor i biologiske videnskaber og antropologi ved USC Dornsife, i forbindelse med studiet.
En af studiets øvrige forskere, postdoc Natan Feter, uddyber, at rådet om at sidde mindre måske bør udvides.
“Vi opfordrer ofte folk til ikke at sidde ned for længe, men eksperter bør måske udvide den anbefaling til også at handle om, hvad man laver, mens man sidder, for det ser ud til at have forskellig betydning for hjernens sundhed,” siger han i USC’s omtale af studiet.
Med andre ord: det er ikke nødvendigvis sofaen, der er problemet, men den passive skærmtid frem for en mere aktiv hjerne.
